Over Bjoergvin Graater Himmerik er norske Taakes andet album og blev originalt sluppet i 2002. Nu er det så blevet genudgivet sammen med Taakes første album, Nattestid Ser Porten Vid, som du kan læse om andetsteds her på heavymetal.dk.

Over Bjoergvin... er præcis så minimalistisk designet som sin forgænger, med et enkelt coverbillede, ingen tekster (ihvertfald ikke i genudgivelsen) og sange uden navne. De hedder bare 1-7. Men hvor forgængeren var beskidt black metal, har frontmand Hoest (der skriver al musik og som senere i Taakes karriere spiller alle instrumenter også) eksperimenteret en del mere. Skivens første skæring starter som lyn og torden, men slår over i både piano og ren sang. Begge dele passer dog glimrende til musikken. Hvad der sjovt nok også passer til musikken, er den højst usandsynlige BOING-lyd som Taake har med på tredje nummer. Det lyder som en effekt fra en tegneseriefilm. Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg hører den, men må medgive at den giver nummeret et lidt komisk skær, og virker ikke alt for seriøs. Men selvironi er noget der er stor mangel på i black metal, så det er ret forfriskende at høre fra Taake, omend det kun er på det ene nummer at lydeffekten optræder.

En anden forskel på Taakes første og andet album er produktionen. Den er blevet væsentligt mere poleret på Over Bjoergvin.... og det vil naturligvis falder nogle black metalfans for brystet. Personligt har jeg ikke noget mod produktionen, men albummet i sig selv er ikke på samme niveau som debuten Nattestid Ser Porten Vid. Det er svært at sætte fingeren på hvad der er galt, og det er da også i småtingsafdelingen, at de to albums skiller sig fra hinanden. Numrene på Over Bjoergvin.... er ikke lige så catchy som dem på Nattestid...., skåret over en bred kam. De er langt fra dårlige, men når man hører de 2 albums back-to-back, vinder debuten over Bjoergvin.... Derfor lander vi på karakteren 7 kranier. Et mindre end Taakes debut.