Ragnarok - Blackdoor Miracle

Blackdoor Miracle

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Spilletid:42:20
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Bandet har tidligere udgivet fire albums, men dette er det første jeg hører med dem, så enhver spekulation om videreudvikling må jeg ty til bandets presseinfo som kalder dette for deres mest professionelle album til dato. Professionelt eller ej, så bliver vi leveret 9 hæsblæsende Black Metal sange, der har en vis nostalgisk stemning over dem. For både sange og produktion tager mig tilbage til midten af halvfemserne, hvor jeg begyndte at interessere mig for mig Black Metal. Sangene lyder som et miks mellem Marduk anno '94, Darkthrone og den første Dark Funeral EP, hurtig og rå Black, men stadigvæk med en snert af det melodiske. Selvstændig identitet er der ikke meget af, men med så fede numre som "Murder" og "Bless Thee For Granting Me Pain" kan jeg godt se den anden vej. Lyden er produceret af Tommy Tägtgren i det renommerede Abyss studie, den er på samme tid gammeldags, men holder alligevel nutidens standard. Bandet har deres berettigelse, men jeg tror næppe at de med denne plade kommer op på siden af de førnævnte genreledere. Hvis du ikke lader sig skræmme af det bundløst hæslige cover og er old school Black Metal fan, så skulle du teste "Blackdoor Miracle" ud.