Stone Sour - Audio Secrecy

Audio Secrecy

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Alternativ metal
Antal numre:14

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Amerikanske Stone Sour var første gang på banen i 90'erne, men sanger Corey Taylor og guitarist Jim Root blev også aktive i bandet Slipknot, og pga. dét og diverse andre omstændigheder, blev Stone Sour lagt på hylden omkring '97. I 2002 kom der igen gang i Stone Sour, og vi er nu nået til deres tredje studiealbum, "Audio Secrecy"!

På albummet ryger vi ud i en gang Hard Rock med et touch af Grunge, og der er hele 14 numre, der genremæssigt når både over i Kuschelrock sofaen og ud i de lettere energifyldte zoner. Albummet er produceret af Nick Raskulinecz i Blackbird Studios, Nashville, der også har arbejdet med bands som Foo Fighters, Deftones, Death Angel, Danzig og og og… Resultatet er selvfølgelig derefter, og "Audio Secrecy" har en super lækker lyd! Der er ikke noget bedre end at få serveret små detaljer i form af en delikat produktion. Lidt flere musikalsk tekniske udfoldelser havde bestemt været OK! Iøvriget synes jeg ikke at det havde været en dødssynd at sortere lidt og evt. undlade et par af numrene, som "Hesitate" eller "Dying". Det er IKKE fordi det er dårlige numre, men det er her vi lander i Kuschelrock hjørnet og det bli'r næsten halv kedeligt og energien er pist væk. På den anden side kunne det sikkert ha' gjort underværker hvis de bare havde valgt at smide hyggenumrene ned bagerst i rækken… Jeg synes helt klart at power og energi klæ'r Stone Sour bedre, og det er vel nærmest et must hvis de skal ha' en plads i Heavy Metal universet! Jeg kan anbefale jer at tage et lyt til "Say You'll Haunt Me", "Mission State" eller "The Bitter End", for at smage på kvaliteten af "Audio Secrecy".

Lidt mere gang i den næste gang, tak!

Tilføj kommentar