Stone Sour
Corey Taylor, Stone Sour

Stone Sour og Mugshot

Pumpehuset, København V

Mon ikke de fleste kender Corey Taylor, som siden 1997 har været frontmand for de hårdtslående, maskebærende figurer i Slipknot. Han kunne ses i civil (eller i det mindste uden maske) i Pumpehuset den 11. feb. Pumpehuset lagde sceneplads til Stone Sours første koncert på deres Europatour, men desværre var hverken Lacuna Coil eller Shadows Fall at finde på programmet i København, da de først støder til touren i England og senere hen tager videre med til USA. Opvarmningen bestod lidt skuffende af det danske band Mugshot. Deres liveoptræden bliver desværre ødelagt af forsangeren, der mest af alt lyder, som om han kommer lige fra et Carl Mar "find din indre hulemand"-brølekursus. Stone Sour var i følge eget udsagn jetlagged, men ud over et enkelt kiks i starten af et nummer mærkede man ikke noget til det. Bandet leverede en fremragende start, hvor de lagde ud med "30/30-150", der virkeligt fik sparket liv i folk, der stod tætpakkede i det udsolgte Pumpehus. Corey nød at være på scenen og evner at trække selv en flok sløve danskere i vinterhi med op i gear. I den stille midtersektion, hvor Corey stod alene på scenen og udsatte "Bother" for en omgang akkustisk guitar, fik folk mulighed for at puste lidt ud og synge med, før Corey og Co. nænsomt satte tempoet op igen med "Through Glass". Det hele blev afsluttet med "Tumult" og to ekstranumre, der satte punktum for en fed aften.

Kommentarer (1)

SiGNOUT

Indlæg: 3

Billeder fra Stone Sour

Billeder fra Stone Sour koncerten ligger på http://foto.signout.dk/20070211/