"Flowing Portraits" er det italienske band Soul Secrets debutalbum, udgivet på det efterhånden ret produktive lille label, Progrock Records, hvis hidtil vigtigste navn i konkurrencen med f.eks. InsideOut har været Frameshift-skiverne (med henholdsvis James LaBrie og Sebastian Bach i front). Måske vil det ændre sig i disse år. I hvert fald leverer Soul Secret en omgang uhyre solid progressiv metal, der ret overbevisende bygger videre på Dream Theaters fundamenter fra både "Images & Words"- og "Awake"-perioderne. Melodisk, heavy og teknisk sprudlende.
Det starter ganske vist lidt sløvt på "Dance of the Waves", der lyder som endnu en af adskillige kun delvist progressive power-metervarer (tænk f.eks. Pathosray, Eldridge osv.), men allerede på næste nummer, "First Creature" kommer der andre boller på suppen: Et mere stemningsfyldt akkordunderlag, mere råhed og mere teknisk flair. Og både "Inner War", "Learning to Lose" og den afsluttende "Tears of Kalliroe" er underholdende klassiske progmetal-rutschebaneture med virtuose instrumentalpassager og rytmisk og strukturel opfindsomhed. Sangmelodierne er ikke særligt catchy, men på den anden side heller ikke decideret kedelige, og da musikken samtidig vinder på gennemlytning, er det kun et ubetydeligt kritikpunkt.
Selv om der ikke er tale om kopi af forbillederne, mangler Soul Secret måske lidt mere personlighed i deres lyd for virkelig at kunne blive et alternativ til de mange stærke navne på andre traditionelle prog-labels som InsideOut, Sensory osv. Nogle vil måske finde Mark Basiles vokal lidt for kedelig og spinkel, men jeg synes egentlig han passer nogenlunde godt ind. Sammen med albummets titel, der lugter en del af "Moving Pictures", er hans stemme med til at bringe mine associationer i retning af klassisk Rush på udvalgte steder. Andre steder, f.eks. på den stemningsfulde og akkordmæssigt varierede ballade "Regrets" kommer jeg snarere til at tænke på Pain of Salvation og Enchant. Desværre er Basile ikke altid helt præcis i sin intonation, især ikke når det går lidt hurtigt, og det trækker en del ned i min bedømmelse.
Thresholds guitarist Karl Groom har siddet ved mixerpulten og sørget for, at produktionen på "Flowing Portraits" er fin uden at være overvældende. I det hele taget er Soul Secrets debut et udmærket bekendtskab, som jeg kun kan anbefale, at man tjekker ud, hvis ikke de ovenstående forbehold skræmmer. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre, hvad bandet udvikler sig til, taget i betragtning at det her kun er deres første album i deres indtil videre knap 4 år lange karriere.
