DETEKTOREN
Slugdge - Gastronomicon

Gastronomicon

Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Sludge metal
Spilletid:45.59
Antal numre:8

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mastodon og Anaal Nathrakh har fået en horeunge, og det er en møgknægt med humor, et glimt i øjet og albummet kunne være en kandidat til årets album – og bandet er uden pladekontrakt

Tænk nu hvis Mastodon og Anaal Nathrakh fik et uægte barn - en møgunge med humor og et glimt i øjet. Engelske Slugdge er lige præcis sådan en størrelse. Det er bandets andet album og selvom første album var forrygende er nærværende endnu bedre. At bandet er uden en pladekontrakt er helt igennem uforståeligt.

Bandet spiller blackened sludge deathmetal, og endnu vigtigere. De er spændstige, fantasirige og sjove - og helt deres egne. Der er kosmetiske skønhedspletter men for hulen, hvor er det godt.

Death, sludge og blackmetal

Albummet minder mig mest om Mastodons “Crack the Skye" men der lånes konstant fra andre genre. Her er clean sang, dødsmetalgrowl, tematiske guitar teamer og indviklede proggy sekvenser. Albummet er en konstant vekselvirkning mellem forskellige genre og længden på numrene varierer og skaber et uimodståeligt dynamiske drive.

Det afsluttende nummer `Pax Aranea' er et godt eksempel på hvordan Slugdge formår, at kombinere det melodiske og pompøse med total black metal vanvid. Soloerne er der ikke så mange af, men derimod så mange riffs, at det tangere teknisk dødsmetal.

Engelsk humor og finurlige ordspil

Metalbranchen bliver ofte beskyldt for at være alvorstung, selvhøjtidelig og med evig fokus på at det hele er noget bras. De humoristiske indslag findes - men ofte så overstyret, at det bliver grotesk. Det er sjældent at vi møder de små løjerlige detaljer og underspillet humor. Slugdge har både musikalske detaljer som er underholdende, men også et tekstunivers som er unikt.

Første nummer er kaldt: `Dark Side of the Shroom' og er naturligvis en reference til Pink Floyds klassiker. Men der er flere endnu. Hvad mener du om: - "Lettuce Prey" --> Let's us prey? - "The Sound Of Mucus" —> The sound of Music? - “Invertahate" —> I wanna Hate? …og naturligvis henvisningen til Morbid Angel i form af "Salters Of Madness"

Matt Moss' sangtekster emmer af lovecraftian referencer med udgangspunkt i en verden af slimede bløddyr. Det er dybt mystisk, og samtidig nonsenshumor af bedste skuffe. Jeg er underholdt og ikke færdig med at dykke ned i dette univers. Det er sjovt og finurligt, men uden at være plat og tåbeligt. Elegant og samtidig top skummelt.

Et fremragende album

Alt i alt er Gastronomicon et fremragende album. Det er ambitiøst og mængden af detaljer er imponerende. Jeg savner en hæsblæsende guitarsolo fra tid til anden, men har ellers svært ved at finde svagheder. Det er tæt på at være årets album. Forbandet flot og sylespids eksekveret. Ikke mindst med tanke på, at albummet er født uden om de normale pladeselskaber.

Det er gratis - men det er god karma at betale

Det er værd at bemærke, at bandet generøst tilbyder at downloade albummet gratis via bandets Bandcamp-side. Men du ser bedst ud hvis du smider nogle penge efter drengene i England.

Tracklist

  1. Dark Side Of The Shroom (Intro)
  2. Gastronomicon
  3. Lettuce Prey
  4. The Sound Of Mucus
  5. Slimewave Zero
  6. Invertahate
  7. Salters Of Madness
  8. Pax Aranea

Tilføj kommentar