Skinlab - Nerve Damage

Nerve Damage

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Spilletid:122:00
Antal numre:34

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Skinlab har med deres nyeste udspil "Nerve Damage" samlet ikke mindre end det totale repetoire af demoer, EP’er, cover sange samt råmix og remix af nogle af deres skæringer, og det er ikke så lidt skal jeg lige huske at fortælle. Faktisk så fylder det samlede materiale to CD’er med 16 skæringer på den ene og 18 skæringer på den anden, så der er helt sikkert valuta for pengene, såfremt man havde overvejet at investere i denne udgivelse. Noget meget bemærkelsesværdigt ved denne her CD er, at det kvalitative følger godt i ledtog med det kvantitative, både auditivt samt kompositorisk. Godt nok er der lidt forskel på det auditive, men generelt så kan man sige at Skinlab's lydunivers er tungt og godt produceret, om det er demo optagelser eller CD udgivelser. Musikken er ligeså en blandet landhandel. For det meste cykler bandet dog rundt i Hardcore miljøet, men de formår ligeledes at tage elementer fra både den melankolske side af rocken samt de elektroniske sider fra det industrielle miljø.