Kystens brødre

Kapringer og plyndringer af fragt- og handelsskibe har siden oldtiden været en fast bestanddel af søfartens historie. Især i perioden 1682 til 1722, der bliver anset for piraternes guldalder, tog pirateriet for alvor fart med omkring 5.000 sørøvere i Vestindien.
I sand Running Wild-tradition var det italienske powermetal-band Silverbones den 23. november klar med deres andet studiealbum, Brethren of the Coast, hvis ni sange står i fribytteriets tegn.  

Splitte mine bramsejl!

De fem italienske pirater har med Brethren of the Coast skabt en plade, der er gennemsyret af medrivende melodier, exceptionelt guitararbejde leveret af bandets mangeårige guitarist, Marco Salvador, og Eric Antonello, der først blev påmønstret i år. Det samme blev Lorenzo Nocerino, hvis vokal er meget energisk, og derved bliver pladen som et kærlighedsbrev til Running Wilds Port Royal. Særligt albummets tredje sang, “Granite Heart”, har en ubestridelig oldschool lyd og et iørefaldende, lettere cheasy omkvæd, der gør de tyske pirater fra Running Wild til skamme. Også “Headless Rider” er med sit galopperende guitarspor og Nocerinos formidable vokal yderst memorabel og hører uden tvivl til blandt pladens højdepunkter – og det på trods af, at den rent lyrisk ikke passer helt til pirattemaet. Denne plade byder dog ikke kun på hurtige, eksplosive sange, men også på langsommere numre, som Silverbones ligeledes eksekverer med præcision. Dette vidner pladens sjette sang, “Dead Men Tell No Tales”, om, der ganske vist er en smule langsommere end de foregående, men bandet formår at bibeholde det høje energiniveau alligevel. Det er svært at sætte en finger på en bestemt sang som værende dårlig eller kedelig, så Silverbones kører fint på indtil sidste sang, “Invincible Armada”, der med sit fortællende udtryk og sine overraskende temposkift binder en flot sløjfe på denne stemningsfulde plade. 

Ikke noget for landkrabber

Er du en søstærk pirat, der er på udkig efter en helstøbt omgang piratmetal, så skal du have skrevet Brethren of the Coast på ønskesedlen. Særligt guitaren er i fokus, og de to guitarister kan virkelig deres kram. I længden kan det måske blive lidt for meget for følsomme individer, for det kører en lille smule i samme rille, og man skal heller ikke forvente, at den dybe tallerken opfindes på ny.