Svensk metal fra Gøteborg - og det er ikke metodisk death metal. (Men vi skal nok få nævnt In Flames alligevel)

Så snart du hører hammondorglet ved du, at vi snakker vintage rock med afsæt i 70'erne. Men hæng på. Der er mere i godteposen Saffire har taget tilløb til deres debut gennem et par år, og er nu ude med et album som skulle ligge i forlængelse af hvor Rainbow, Deep Purple og Van Halen slap. Bandet nævner deres udtryk som en blanding af rock og metal fra 70'erne kombineret med progressive elementer. Læsere som værdsætter og påskønner dygtige musiker, kan derfor godt blive hængende og læse videre. (I andre kan så småt begynde at sive....)

Magnolia er bandets første video og et glimrende eksempel på albummets første 5-6 numre. Klassisk hard rock med en imponerende vokal og sans for et smittende omkvæd. Det fænger og tænder. Men brænder også hurtigt brænder ud igen. Magnolia har et omkvæd som lyder i retning af "Hey Hey Hey - Ho Ho Ho". Omkvæd som har en kort levetid, men som alligevel ikke kan få ud af hovedet igen. Så er du advaret før du klikker på videoen nedenunder. Det er næsten lidt for kalkulerende, og det er tydeligt, at Saffire udemærket ved hvilken knapper der skal trykkes på, når de skal sigte efter radiotid og hitlisterne.

Efter Paralyzed - albummets 7. nummer - inddrages flere og flere progressive elementer, numrene bliver længere og der er heller længere åbenlyse forsøg på, at ramme hitlisterne længere. Særligt guitar og hammondorglet får nu mere plads og kompositionerne bliver mere uforudsigelige og interessante. Tankerne løber i retning af Dream Theater på "Modus Vivendi", "The Redemption" og "The Betrayers Fate".

Tekster og produktion Når tekstforfatterne slipper afsted med "Hey Hey Hey - Ho Ho Ho" og albummet hedder: From Ashes To Fire så er der ingen grund til, at dvæle mere ved denne del af Saffires univers. Produktionen derimod - Hey, Hey, Hey!. Her er der straks mere at komme efter. Albummet er indspillet i det legendariske Studio Fredman, hvor også In Flames (og, ja der kom henvisningen til In Flames), The Haunted og Spiritual Beggars har indspillet. Fredrik Nordström (kaldt en af de ledende melodiske dødsmetal-producere i Sverige) og Henrik Udd sad bag pulten. Albummet blev efterfølgende mixet af Jens Bogren, som tidligere har arbejdet sammen med Opeth, Symphony X og Soilwork. Med det hold bag knapper er produktionen selvsagt… "jätte kul".

Bandet Der er brevet kredset om det, men uden at det er sagt helt tydeligt. De her musikere er i en klasse for sig. Lead vocal Tobbe Jansson lyder som Russell Allen fra Symphony X's. Victor Olsson på guitar er i særklasse og Dino Zuzic på keyboards og hammondorglet følger ubesværet med. Magnus Carlsson på bass og Anton Roos på trommer skal også nævnes.

Album er over en time langt, og af albummets to ballader kunne de godt have nøjes med at forkæle os med den ene. Men det er tydeligt, at bandet er så teknisk overlegne, og at det falder Saffire så let, at de bare ikke kan lade være. Til tider bliver det dog en smule for svulstigt, særligt når teksterne falder over den ene kliche efter den anden. "Stormy Waters" er måske værst:

"Lost somewhere on the open waters, Setting sails to find the way back home, Lost to the unknown"

Saffire fremstår allerede på deres debut som et gennemrutineret og tight band. Den første del af albummet er den mest vellykkede og stilsikre, mens den anden halvdel omvendt er den mest interessante. Forhåbentlig er det også den vej som bandet vælger at forfølge fremadrettet, hvis de tør sætter sejl for netop at udforske det ukendte.

Tracklist 1. Magnolia 2. Kingdom of the Blind 3. Freedom Call 4. End of the World 5. What If 6. A Symphony Unheard 7. Paralyzed 8. Modus Vivendi 9. The Betrayer's Fate 10. She Remains a Mystery 11. Say Goodbye 12. The Redemption 13. Stormy Waters

Saffire - Magnolia [official music video]