The Ruins Of Beverast  - Foulest Semen Of A Sheltered Elite

Foulest Semen Of A Sheltered Elite

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Doom metal
Spilletid:79.59
Antal numre:10

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Det mere end 10 minutter lange åbningsnummer på "Foulest Semen Of A Sheltered Elite" starter ud på noget nær gotisk manér akkompagneret af masser af kor og gumpetunge riffs, og skønt disse elementer også figurerer på andre sange på albummet, er albummet som helhed mere ovre i det black metalliske. På sin vis minder én-mands projektet The Ruins Of Beverast om et band som Wolves In The Throne Room, hvor black metallen er en del af nogle meget lange episke kompositioner (de regulære numre på albummet er mellem 8 og 15 minutter lange) og på overfladen giver det tildels The Ruins Of Beverast et avantgarde udtryk.

The Ruins Of Beverast forsøger at udfordre black metal genren med episke numre, men det bliver aldrig helt overbevisende, i det numrene sjældent rammer et klimaks og det gør det svært at retfærdiggøre 10 minutter lange numre – det bliver simpelthen for kedeligt på trods af at mere gotiske og tungere elementer bringes ind i sangene. Selv om produktionen og den musikalske formåen ikke er prangende, er "Foulest Semen Of A Sheltered Elite" heller ikke eksekveret og præsenteret under niveau for genren, men albummet formår aldrig rigtig at udfolde sig, som det var ment fra The Ruins Of Beverast.