Reverorum ib Malacht - Im Ra Distare Summum Soveris Seris Vas innoble

Im Ra Distare Summum Soveris Seris Vas innoble

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Magtdemonstration eller flop?

Sverige har altid produceret dygtige og kompetente metalbands, især svenskerdøden fra Göteborg har trivedes stort på den internationale scene. Men som alle andre nordiske lande har de også prøvet kræfter med den obskure, blasfemiske black metal, og det er Reverorum Ib Malacht et eksempel på. Nu kan det så diskuteres, hvorvidt det har været en succesfuld magtdemonstration eller et larmende flop.

Avantgarde djævletilbedelse og mongolsk strubesang

For at starte med starten kan jeg bedst lide min black metal, som jeg kan lide mit soveværelse: fyldt med organiseret kaos. Så kan der være en lille bunke skrig her, en stak blastbeats der og diverse forvrængede guitarer og djævletilbedelse rundt omkring. Og alt det indeholder Im Ra Distare Summum Soveris Vas Innoble ganske vist også. Det er bare ærgerligt, at deres værelse ender med at ligne et bombet lokum.

Allerede i albummets første nummer, ”Intro”, begynder det svenske band at rode gulvet til. Der er utroligt mange stemmer med utroligt meget dissonans. Både hvad der lyder som et katolsk drengekor, en gut, der lyder som en ko, og nogen, der er faldet og er begravet i rodet.

Sangen ”Where Escapism Ends” er et rigtig godt eksempel på deres rodede lyd. Det lyder, som om bandet har taget samtlige ideer, de nogensinde har fundet på og smidt dem ind i én enkelt sang. Det er et stort uorganiseret rod bestående af Satan, blasfemi, kirkeklokker, dæmoniske skrig, larm og computerprogrammer, og måske kan man ane en lille bitte smule black metal midt i støjen. Der kan endda findes mongolsk strubesang og latinske remser her og der på hele albummet. Det bliver utroligt avantgarde og virker kun til at være for den absolut øvede skabs-jazzfan-black-metalhead-klub.

Produktionsmæssigt er albummet heller ikke noget at råbe hurra for. Nogle vokaler skratter, som hvis der var en løs forbindelse i mikrofonen, og generelt lyder mixet, som om ingen har gidet at mixe det ordentligt sammen.

120 % koncentration og stadig en ommer

Jeg tvivler på, hvor mange der i det hele taget er med i den lukkede klub, og af den grund er jeg ikke imponeret. Når man er nødt til at koncentrere sig 120 % for at få noget ud af musikken, er det ikke det værd. Desværre, svenske naboer. Det er en ommer.

 

Tracklist

  1. Intro
  2. Where Escapism Ends
  3. Incompatible Molokh
  4. Cloud of Unknowing
  5. E va um da
  6. Etia si omnes, ego non
  7. Skin without Skin
  8. (Natten inuti) en tagg som sticke
  9. Outro