Pretty Maids spiller koncert i Forum Horsens, Horsens .
Pretty Maids - It Comes Alive

It Comes Alive

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Hard rock
Antal numre:21

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Vores alle sammens danske Pretty Maids fra Horsens, smider os hermed endelig deres første live DVD/CD udgivelse. Jeg taget mig i denne forbindelse dog kun af den auditive side af udgivelsen, men pyt her er rigeligt at dykke ned i. Pretty Maids har valgt at indspille deres livebedrift i Schweiz og, hvilken bedrift! Konsekvent har man det altid sådan når Pretty Maids smider en udgivelse på gaden at man ikke fatter, hvorfor disse fantastiske sangsmede ikke har verdensherredømmet eller i det mindste større succes.

Deres materiale har aldrig fejlet noget og her får vi smidt det ene guldkorn efter det andet efter os, med lækker lyd, et supertændt band og så lige det sidste plus – det her lyder som en liveoptagelse med et euforisk publikum! "Future World", "Savage Heart", "Red Hot and Heavy" osv osv, de er der alle sammen og oveni får vi både fede skæringer fra deres nyeste "Pandemonium" såvel som små skatte i de mindre spillede numre som "Queen of Dreams" og "Scream". Hvad der i forvejen er købepligt bliver desuden også understreget i, hvordan visse numre er tilpasset publikums interaktion, hvilket giver den helt rigtige stemning hjem i stuen, så man sidder på kanten af sofaen og med øllen i mundvigen igennem hele koncerten!

Kender man ikke Pretty Maids (puh!), så er dette et fedt sted at starte. Sure, de er ikke længere 20 – ej hellere 40, men det betyder intet når man spiller rock n roll på så udødelig vis som det bliver langet henover scenekanten her! Og gider jeg egentlig lede efter minusser på denne udgivelse – hmm, næh! Her er stemning, ild, iver og fest! – sæt øl på køl, invitere dine venner og hav dig en fed aften i selskab med mægtige Pretty Maids!

Tilføj kommentar