Portrait - Crimen Laesae Majestatis Divinae

Crimen Laesae Majestatis Divinae

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:53.52
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Svenske Portrait vender tilbage med deres andet album "Crimen Laesae Majestatis Divinae", opfølger til debuten fra 2008. Mellem de to album udkom i 2010 EPen "The Murder of All Things Righteous", som vi har anmeldt her på HMdk.

Portrait forsætter stort set i samme rille som på EPen, hvilket vil sige retro old school heavy metal. Som på "The Murder of All Things Righteous" er stilen på dette album i stor grad inspireret af Mercyful Fate - specielt vokalisten Per Karlsson lyder meget inspireret af King Diamond, men selvom han også går op i falset og gør brug af andre sangteknikker, som ellers er King Diamonds varemærker, så synes jeg fatisk ikke, man kan klandre Karlsson for at være King Diamond-kopist; Karlsson har sin egen lyd, og han er uden tvivl en dygtig sanger.

Udover Mercyful Fate som inspiration, så søger Portrait mere bredt tilbage til 80ernes metal (men undgår dog helt glam metallen), og der er også 80er power metal elementer at spore, så som enkelte neoklassiske guitarmønstre og episke omkvæd, samt nogle speed metal elementer hist og her. Ganske som hos Mercyful Fate er der også en progressiv kant hos Portrait på dette album i form af underlige skift, men Portrait har ikke helt Mercyful Fates ignoreren af konventionelle sangstrukturer, så der er lidt mere vers-omkvæd over nogle af numrene her.

Produktionsmæssigt søger man tilbage til en midtfirserlyd, hvilket er både godt og skidt. De gode er, at den er lidt mindre poleret end, hvad vi måske er vant til nu om dage, og det skidte er, at man havde en tendens til at drukne det hele i rumklang dengang, og det har Portrait også gjort lidt her.

Men lad det ikke være en hemmelighed, at jeg synes, at 80ermetal havde meget at byde på, og jeg har altid syntes, at det var en skam, at stilen døde lidt ud i 1990erne, så jeg synes, det er fedt, at bands som Portrait holder 80ermetallen i live.

Og det gør de til den store guldmedalje. Der er tale om dygtige musikere, der formår at trække næsten alt, hvad der er fedt ved 80ernes klassiske metal, ind på et album, og her er masser af guf til fans af god gammeldags heavy metal.

Tilføj kommentar