Portrait - Crossroads

Crossroads

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Speed metal
Spilletid:42.46
Antal numre:8

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tilbage i skolegården

En tidslomme Så skal vil tilbage i tiden. Eller det skal vi jo i princippet ikke, man kunne bare let få den tanke.

Vi skal til Sverige, hvor vi finder Portrait, der er dannet i 2006, og som nu udgiver sin tredje full-length. Jeg er ikke bekendt med bandets tidligere udgivelser, men bandet oplyser selv, at de blev godt modtaget. Op til denne tredje udgivelse er der sket en række udskiftninger i bandets line-up.

Stilmæssigt taler vi traditionel old school heavy metal. Bands som Mercyful Fate, In Solitude, Hell og tidligere Iron Maiden er mine mest oplagte referencer. Der synes ikke at blive gjort noget forsøg på at tilføre genren noget nyt – ud over hvad der kan siges at ligge i, at Portrait nærmest demonstrativt synes at springe scenens udvikling i dette årtusinde over. Og dét er der i sig selv ikke noget galt i. Tematisk beskæftiger Portrait sig med okkultisme.

Ned i tidslommen Crossroads starter med "Liberation", der er et instrumentalt, akustisk intronummer. Det lyder i og for sig helt fint, men jeg oplever – som desværre alt for ofte – ingen sammenhæng med det næste nummer, "At the Ghost Gate". At det sidste nummer starter med noget tilsvarende guitar kan ikke i sig selv danne en logisk sammenhæng.

Reelt starter Crossroads altså med "At the Ghost Gate", og det er hurtigt klart, hvor vi er henne i det musikalske univers. For dem der var med for mere end 20 år siden, er det ligesom at være tilbage i skolegården. Og umiddelbart rammes man af denne glæde ved det velkendte, som man alligevel – i hvert fald for mit vedkommende – alt for sjældent finder frem. Det er traditionel heavy metal, som vor mor lavede den (eller hvordan det nu, det var med det). Min første tanke var, at dette kunne Mercyful Fate have lavet. Vokalen er tydeligt inspireret af King Diamonds vokal i Mercyful Fate i kombination med Bruce Dickinson.

Herefter fortsætter vi med "We Were Not Alone". Også her er vi helt tilbage i tiden, men på dette nummer høres måske noget, der kan indikere, at vi faktisk er ankommet i et nyt årtusinde, idet trommerne har et lidt mere moderne drive. Dette træder tydeligere frem på "In Time". Det er imidlertid også på dette nummer, at det begynder at gå op for lytteren, at der altså skal mere end disse trommer til at bære Crossroads igennem. For på dette tidspunkt har genkendelsens glæde fortaget sig og er afløst af en utålmodighed for, hvornår det åbenbarer sig, hvad Crossroads har at tilbyde.

Da jeg første gang hørte Crossroads, var jeg ude og løbe i en skov, og da afspilningen nåede til soloen på "Ageless Rites" livede jeg op. Dette nummer har en god fremdrift, og jeg måtte tænke, om jeg måske havde overset (eller rettelig overhørt) noget i musikken. Det havde jeg såmænd nok (hvad senere gennemlytninger skulle åbenbare), men ikke mere, end at jeg hurtigt igen mistede fokus på musikken.

Generelt har Crossroads ganske lange numre, der – introen ikke medregnet – er mellem 4.36 og 9.12, hvilket giver en samlet spilletid på cirka 42 minutter. Sangene har fornuftige riffs og trommespillet giver sine steder musikken et løft. Bedst går det under soloerne. Ikke fordi guitarsoloerne i sig selv er meget interessante, men fordi musikken som helhed fungerer bedst her.

… og op igen Nu hører jeg ikke til dem, der synes, at alt skal moderniseres for moderniseringens skyld. Som sådan er der bestemt ikke noget galt i at bekende sig til gamle dyder, som Portrait gør. Men jeg kan alligevel godt have svært ved at se, hvad Crossroads har at tilbyde, som ikke allerede ligger i enhver velassorteret pladesamling.

Det største problem er imidlertid ikke, at det hele er hørt før, men at det er hørt bedre før. Der er bestemt opløftende momenter på Crossroads, men generelt er sangskrivningen ikke på et niveau, der kan følge med inspiratorerne. Så hvis man er til denne stil, ville mit råd alligevel nok være, at man i stedet købte sig nogle af de gamle klassikere. De er faktisk bedre.

Hvis man derimod allerede har de gamle klassikere og gerne vil høre mere af det samme, så kan Crossroads bestemt have en hvis værdi som afveksling.

Tracklist: 01. Liberation 02. At the Ghost Gate 03. We Were Not Alone 04. In Time 05. Black Easter 06. Ageless Rites 07. Our Roads Must Never Cross 08. Lily

Tilføj kommentar