Østrigsk death metal er en kedelig og usammenhængende langgaber.

For en god ordens skyld skal det lige gøres klart, at denne anmeldelse omhandler det østrigske death metal-band Outrage, og ikke det japanske thrash metal-band af samme navn, eller nogen af de 127 andre bands, der hedder Outrage... Så skulle det vist være på plads...! Østrigerne har eksisteret siden 2000 og har netop udgivet Brutal Human Bastard. Det er bandets opfølger til 2009-debuten Contaminated.

Gennemgang

Østrigsk death metal er ikke noget man hører hver dag, og der er da også langt mellem de gode bands. Desværre er Outrage ikke et af dem. De spiller klassisk death metal af en mere melodisk slags, tilsat en anelse metalcore og en smule old school hard rock. Lyder det mærkeligt? Tja, det er det faktisk også! Når de holder sig til den melodiske dødsmetal lyder det nogenlunde, men dog for kedeligt til nogensinde at blive bare en smule spændende. Og når de så blander metalcore og/eller hard rock ind i det, bliver det mere genre-forvirrende end interessant. Netop denne sære blanding, fylder rigtig meget på pladen, og gør den til en meget usammenhængende og mærkelig oplevelse. Af og til er der et par udmærkede riffs og en hidsig dobbeltpedal, men ellers er der ikke meget spræl i østrigerne. Outrage mestrer deres instrumenter ganske fint, men det er muligvis også det eneste rigtig positive, der kan fremhæves. Ellers er det kedeligt og uopfindsomt hele vejen igennem, med en ualmindeligt intetsigende forsanger, der muligvis besidder verdens kedeligste growl. Efter ti sløje numre og en masse lange gab, rundes pladen af med et cover af Nirvanas "Negative Creep." Man fristes til at spørge hvorfor, da det både forekommer utrolig mærkeligt samt eksekveres uhyrligt tamt, men når man tænker på hvor usammenhængende hele skiven er, giver det måske meget god mening...?!

Konklusion

Det kan siges ganske kort: Spild ikke tid på Outrage! Det er kedeligt og intetsigende, samt endnu et bevis på, at der udgives alt for meget dårlig death metal. Måske man skulle lave et væddemål med en ven, om hvorvidt man kan falde i søvn til death metal....? Det vil, i så fald, være det eneste skiven kunne bruges til. Og så hurtigt over i glemmebunken derefter.

At the Abyss - Pladens mindst dårlige nummer. Her holder de sig til den rene death metal, hvilket klæder dem. Men helt vildt fedt bliver det aldrig.