Neurotech - Infra Versus Ultra

Infra Versus Ultra

Udkom

Type:Album
Genrer:Industrial metal, Symfonisk metal
Spilletid:48.25
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Ganske fint symfonisk industrial metal bliver desværre hurtigt kedeligt.

Det slovenske one-man band

Neurotech er et enmandsforetagende, der spiller en meget elektronisk variant af symfonisk industrial metal. De blev dannet af slovenske Wulf i 2007. Siden da er det blevet til en håndfuld EP'er og en enkelt full-length, Antagonist, fra 2011.
Nu er de ude med deres anden full-length, Infra Versus Ultra.

Dragende, smukt og atypisk

Det er overordentligt svært at sætte genre-mærkat på et band som Neurotech. Det nærmeste vi kan komme det, er at kalde det symfonisk industrial metal, men på flere numre vil jeg faktisk påstå, at det ikke engang er metal men derimod noget syret euro-dance electronica. Dermed er det også svært at anmelde med metal-brillerne på, da denne skive har klare intentioner om at spænde over flere forskellige hovedgenrer på samme tid. Men da dette er heavymetal.dk, forbliver brillerne på, og skiven bliver dermed også anmeldt på de præmisser.
Intentionen er at skabe et dragende og smukt elektronisk lydunivers, der med buldrende trommer og tung guitar som fundament, får en dynamik som vi kender den fra rigtig meget metal. Det lykkes på rimelig vis på det meste af pladen, og efter de første tre numre kan undertegnede godt købe præmissen og lege med på de noget særprægede forudsætninger. Det er superflot produceret, med flotte storslåede melodier, og det meste af tiden en rigtig fin lytteoplevelse. 
Efter de første tre skæringer begynder det desværre at blive en anelse ensformigt, og hvad der for et par numre siden var dragende, flot og nytænkende bliver hurtigt en anelse kedeligt. 
På skivens syvende skæring findes nummeret "Sacrifice", som er det nummer, der skiller sig mest ud. Her er der absolut intet metal at spore, og med sit blide og kedelige elektroniske spind af poppede floskler, bliver det super irriterende at høre på inden for meget kort tid. Den slags fyld kunne, ud fra et metal-synspunkt, godt undlades.
Pladens sidste numre fortsætter som de første tre med ganske flotte kompositioner, men knap så meget variation til at gøre helhedsoplevelsen mere spændende. 
Med sine ti numre på 48 minutter er spilletiden ganske passende, da flere numre ville være for meget. Men med lidt mere variation kunne et par numre mere have forbedret skiven på en ganske fin facon, og forbedret helhedsindtrykket, men det er desværre ikke tilfældet. 

OK, men ikke prangende

Alt i alt leverer Neurotech en spøjs men også lidt interessant lytteoplevelse. Genren er i høj grad i en niche for sig inden for metal, og endda så meget at det i momenter ikke er inden for nogen som helst metal-genre overhovedet, da det bliver for meget cross-over. 
Karaktermæssigt ender vi med en pæn middelkarakter på seks kranier, da de gode momenter er rigtig gode, og i sidste ende trækker op. Med en udvidelse af lydbilledet og dermed også mere variation (og helst intet euro-dance!!) kan Neurotech godt blive interessante i fremtiden og score endnu flere kranier, men materialet her på Infra Versus Ultra mangler lige det sidste for at blive rigtig godt. Og som sagt er det en skive, der forsøger at favne så bredt, at det ikke altid er metal vi hører. Derfor kommer vi ikke højere end det lille sekstal. 

Herunder kan man høre "Atlas" - bestemt et af de bedre numre.

Tracklist

  1. (Infra) I
  2. Atlas
  3. The Longest Time
  4. Unleashing the Dead
  5. The Act of Forgiveness
  6. (Versus) You
  7. Sacrifice
  8. Transcendental
  9. When the Night Falls
  10. (Ultra) Us