Necropsy - Tomb Of The Forgotten - The Complete Demo Recordings

Tomb Of The Forgotten - The Complete Demo Recordings

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:40

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kæmpe demo-opsamling er et must for fans, men også en interessant fortælling om et bands udvikling.

Opsamlingsalbums er en svær størrelse. De berører i de fleste tilfælde kun overfladen, og viser kun de allervigtigste milepæle i et bands historie. Men det er nemt at gå til, hvis man ikke gider at dykke ned i et bands fulde katalog, men bare vil have højdepunkterne serveret hurtigt. Necropsys Tomb of the Forgotten - The complete demo recordings er ikke en typisk opsamling med greatest hits, men derimod, som titlen også indikerer, en samling af samtlige demoer bandet har indspillet før deres midlertidige opløsning i 1994.

Umiddelbart er en kæmpe håndfuld demo-numre (40 stk...!) ikke det mest interessante på forhånd. Men disse finske gutters udgivelse er interessant, fordi den også kan høres som en kronologisk fortælling om et typisk death metal-bands udvikling, og deres søgen efter deres helt egen lyd. Necropsys raffinerede blanding af thrash og death metal, starter skrabet og upoleret på CD1 med en utrolig ringe, men dog charmerende, lydkvalitet som er typisk for nye unge bands inden rutinen og finanserne til en bedre demo, stille og roligt forbedres. Som vi fortsætter ind i CD2 og CD3 bliver musikken mørkere og lydkvaliteten klart forbedret. Bandets udvikling, både teknisk og sangskrivningsmæssigt, er spændende at følge, og rigtig godt bliver det når vi får numrene fra Necropsys split-udgivelse med Demigod.

Har man tid og lyst, er en gennemlytning af alle tre skiver godt givet ud. Og enkelte numre kan endda springes over uden helhedsoplevelsen forværres. Og for fans er pakken bare et must!

Trackliste: CD 1 1. Mental Disturbance 2. Extricate From Life 3. Slippery Games 4. Intro – Appearing Lunacy 5. Scars Beyond Recovery 6. Fetchers of Soul 7. Imminent Prophecy 8. Curse 9. L.G.I. 10. Intro – Sanctify the Crucifixion Ritual 11. Dust Thou Art 12. Allienced With Darkness 13. Fall – Out 14. G.A.B.G. 15. Chronic Agony 16. Formal Absurdity 17. Charge of Undead

CD 2 1. Never To Be Forgotten 2. Dark Fantasies 3. Refusal of Cross 4. Under The Masses 5. White Perfect Fume 6. Locked 7. Born and Begotten In Sin 8. Dance Among The Dead 9. Cross of Deceased Flesh 10. Garden of Rotting 11. Cold Inert Mass of Meat

CD 3 1. Intro 2. Blasphemous Degradation 3. White Perfect Fume 4. From The Depths 5. Under the Masses 6. The Morass 7. Implicit Confidence 8. Shattered 9. Rune of Suffering 10. Black Dyed Dawns 11. Martyrdom 12. Anointing of The Sick

Tilføj kommentar