N.D.C.I.C. - Tales of the Lost

Tales of the Lost

· Udkom

Type:Album
Genrer:Alternativ metal, Thrash metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

En kedelig debut med en spændende gæstesanger.

Finske N.D.C.I.C., som står for None Dare Call It Conspiracy, er klar med deres debutalbum Tales of the Lost. Jeg kan ikke fortælle meget om bandet, da der ikke findes noget historie om dem. Jeg har valgt at placere dem i genren alternativ metal, for det er der N.D.C.I.C har meget inspiration fra, men der er også thrash, enkelte doomelementer og en smule gotisk på de steder med en kvindelig gæstesanger at finde.

Tales of the Lost er et meget uvarieret album, stort set alle numre lyder ens. De er tunge og sløve, og kommer aldrig rigtig i gang, og numrene minder meget om hinanden. Forsanger William Torrey lyder flere gange så nasal, at man kunne tro han var syg, især på det andet nummer, "Deceiver". Der er flere tomme mellemstykker, som kun virker som fyld, og de få soloer bliver aldrig trukket helt frem og forsvinder i resten af musikken. Nummeret "Scar" har en simpel fløjtemelodi, der bliver gentaget hele nummeret igennem, det er horribelt at høre på og uden tvivl ikke spillet på en rigtig fløjte.

N.D.C.I.C har en kvindelig sanger med på tre numre, jeg kan ikke finde ud af, hvem hun er desværre. Hun bliver først præsenteret på "Awakening", hvor hun har hele nummeret for sig selv. Det er ikke helt i stil med resten af albummet og passer ikke ind, jeg var i tvivl om, det overhovedet var samme band, da jeg ikke har fået nok indtryk af bandets sound til at genkende det uden samme forsanger. På nummeret efter, "Final Days", synger hun sammen med forsangeren, det giver liv og en smule variation. Det er Tales of the Losts bedste nummer. "Star-crossed", som lukker albummet, er også med den kvindelig sanger, det begynder med en smule akustisk guitar, men den når aldrig at udvikle sig. Der er også et sidste lettere interessant nummer, uden den kvindelig forsanger. "False God" er næsten skizofrent, med tre forskellige mandevokaler, en clean, en mere dæmoniseret clean vokal og en med en smule growl.

Tales of the Lost er ikke et spændende album, musikken er kedelig og sløv og bevæger sig ingen vegne, der ingen riff eller soloer, der skiller sig ud, og der er stort set ingen variation numrene imellem. Selvom William Torrey er en udmærket sanger, bevæger han sig rundt i et meget lille toneområde. Derfor kan det ikke trækkes op en højere karakter.

Final Days er pladens mest spændende nummer.

Tracklist

  1. Reason
  2. Deceiver
  3. One Step Down
  4. Tales of the Lost
  5. Control
  6. Awakening
  7. Final Days
  8. False God
  9. Scar
  10. Ode
  11. Star-crossed