DETEKTOREN
Mortillery - Shapeshifter

Shapeshifter

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 3/10 baseret på 1 stemme.

Et ambitiøst forsøg på at blande aggressiv thrash med melodiøs metal har meget passende fået titlen Shapeshifter – det skifter lidt form som tiden går.

New Wave of Canadian Metal?

Canadiske Mortillery er på banen med deres tredje fuldlængde studiealbum, med titlen Shapeshifter. Bandet har eksisteret siden 2008 og har skiftet en smule ud i rækkerne, dog med en fast kerne af medlemmer som den blodrøde tråd. Med Cara McCutchen har bandet en kvindelig vokal og dermed skiller bandet sig lidt ud fra den gængse thrashscene. Om det er godt eller skidt vil jo ofte være en smagssag.

Melodi og aggressivitet smeltet sammen

Generelt er albummet velskrevet og veludført. Mortillery evner den svære kunst at smide små bidder af vaskeægte melodi ind i en eller meget aggressiv thrash. Det gør at vokalen bringer mindelser om både Rob Halford og Judas Priest.

Åbningssangen ”Radiation Sickness” har et dejligt syng-med vers, som tangerer en ørehænger. Hvad man mener om dét på et thrashalbum vil nok skille vandene en kende, men denne anmelder er nu svært fornøjet ved udsigten til fællessang. Albummet bliver generelt leveret i typisk hæsblæsende tempo, når det nu er thrash vi taler om. Netop tempoet er både albummets styrke og svaghed, der er for få variationer i de enkelte numre, og faktisk også fra nummer til nummer.

Det bistre og energiske udtryk er herligt og samspillet er aldeles i orden, ligesom soli er ganske fine. Men som tillægsordene her også røber, så er jeg altså hverken faldet ned af stolen eller kørt i grøften, blændet af begejstring. Det var jeg ellers i starten, og havde jeg skrevet anmeldelsen for 5-6 gennemlytninger siden, havde tonen formodentlig været anderledes begejstret.

For selvom nummeret ”Bullet” er et lidt anderledes nummer, både fordi det spiller i ryk og fordi Mortillery igen lykkes med at blande lidt melodi i den aggressive thrash, så er der altså for få af den slags små lækre detaljer at fordybe sig i på albummet. Sangen ”At the Gates” skiller sig positivt ud sammen med ”Bullet” – de er lige så aggressivt og energisk leveret, men med større finesse.

Derimod er nummeret der både lukker og lægger navn til albummet i en kategori for sig selv, og det har delt de interne vande i mit stakkels hoved fra dag 1.

Ikke nogen tsunami-bølge

The New Wave of Canadian Metal viser sig ikke at være en tsunami – i hvert tilfælde ikke i denne omgang. Titelsangen Shapeshifter er med til at tage vinden lidt ud af sejlene på en hastigt sejlende skude og forvirre billedet mere end godt er. Man får en powermetalfornemmelse på det nummer, noget Mortillery måske nok kan fortjene ros for at prøve kræfter med, men i virkeligheden burde have ladet været med. Det virker malplaceret og er med til at mudre helhedsindtrykket. Sangen fejler som sådan ikke noget, men når de første 8 sange er ubønhørlig thrash med meget få dikkedarer, så virker det meget løjerligt pludselig at lade der gå heltekvad og powermetal i den til sidst. Et ret godt album med enkelte ridser i lakken, slutter skidt.

7 perplekse og alligevel både godt underholdte og headbangende kranier kan det blive til.

Tracklist

  1. Radiation Sickness
  2. Age of Stone
  3. Bullet
  4. Mantis
  5. Black Friday
  6. Wendigo
  7. At The Gates
  8. Torture
  9. Shapeshifter

Kommentarer (4)

Jesper Beck

Jesper Beck

Tidligere anmelder

Indlæg: 41

7 kranier..... ABSOLUT NEJ!!!

Jeg må krybe til korset og erkende, at jeg slet ikke har hørt hele "Shapeshifter".
Faktisk har jeg kun hørt ca. halvdelen af sangene, så om det er nok til at komme med bare en lille anmeldelse her, kan så diskuteres. Man skal jo høre det hele eller ??

Men jeg må også erkende overfor mig selv, at hvis jeg skal have en ødelæggende hovedpine. så skal det skyldes druk, og ikke at høre på "Shapeshifter".

Efter 4 numre havde jeg allerede fået mere end rigeligt....... og inde i det 5. nummer, ja så gik den ikke længere......... Det var jo ren totur!!

Jeg vil ikke skrive side op og side ned her, om hvad der er godt og hvad der er skidt.
Det er stort set ikke noget og, og for den da...... "Shapeshifter" er en oplagt kandidat til året's ringeste udgivelse......
Det er virkeligt noget at det dårligste jeg længe har hørt.

At den kan få 7 kranier er mig helt uforstående, men smag og behag er jo som bekendt forskellige og Thomas Fagerberg og jeg kunne nok få os en lille snak omkring, hvordan god Thrash skal spilles.

Hvis man har kigget lidt med her på siden, så kan man se at sidst jeg skrev herinde omkring Accu§er's seneste udgivelse, der blev vandene delt noget så kraftigt. Og at Danny uddelte 4 kranier til Accu§cer, var vi flere som ikke kunne forstå, bl.a mente jeg selv at der var tale om et mindre mesterværk.
Accu§er får 4 kranier i officel vurdering og Mortillery får 7...... Ak nej nej nej......

3 kranier herfra..... 1 for produktion, 1 for musikken (skiven er jo ikke tom) og 1 for jeg er tros alt en flink fyr, når alt kommer til alt ;o)

Ikke mere skriveri her, det ville være spild af tid...... Nøjagtigt lige som "Shapeshifter" er det.....

"fobrehodl fro stjavefel"

Jesper Beck gav Mortillery - Shapeshifter 3/10.

Thomas Fagerberg

Tidligere anmelder

Indlæg: 2

Antallet af kranier

Kære Jesper
Tak for input, det er altid interessant at få feedback, også fordi så ved man at man bliver læst.
Jeg kan forstå på din kommentar at du er uenig i min anmeldelse, men du medgiver imidlertid at smag og behag er forskellig. Samtidig krøb du til korset og indrømmede, at din smertetærskel er noget lavere end min, når det kommer til at lytte Mortillery...du har med egne ord kun hørt de første 5 sange.
Jeg vil gerne uddybe hvordan jeg ender på 7 kranier.
For det første kendetegnes thrash ved hurtige riffs og et generelt højt tempo i sangene: Tjek.
For det andet er der i klassisk thrash tradition for et strejf af melodi med jævne mellemrum (er du i tvivl så giv lige "Kill 'em All", "Master of Puppets" "Reign in Blood" eller "Peace Sells...but who's Buying?" et lyt igen): Tjek.
For det tredje er vokalen enten clean eller skrigende i et eller andet omfang: Tjek igen.
Med andre ord: Shapeshifter lever op til tre ud af de tre kriterier jeg forventer mig af thrash og så er tre kranier i hvert tilfælde for lidt.
Dertil kommer at adskillige af sangene faktisk er vel-komponeret, forstået på den måde at der er et genkendeligt og gennemskueligt mønster, en struktur der er til at navigere i.
Resten er - som du ganske rigtigt siger - en smagssag. Og her må jeg så sige som dig: 3 kranier...Absolut nej! Der er fede, velfungerende riffs, der er melodiøse passager og en spændende variation i vokalen. Det er et ambitiøst udspil, som efter min mening ikke når helt i mål, men heller ikke falder hjælpeløst til jorden. Derfor: 7. :-)
Håber det var svar nok.

Jesper Beck

Jesper Beck

Tidligere anmelder

Indlæg: 41

Super tilbage melding

Hej Thomas.

Tak for tilbage meldingen.
Jeg er helt klart med på hvad du skriver, hvad der skal være førend vi har en god thrash plade.

Men hurtige riff, højt tempo mm. gør det ikke alene i min bog.
Jeg kigger på det samlede billede og hvilken bands der er på thrash scenen.
Og "Shapeshifter" er bare ikke en thrash plade som kommer med noget som helt, der kan komme i nærheden af de store navne.

I en Mortillery verden kunne det måske være en god plade, men med et band (som du også selv er inde på) som Slayer på thrash scenen eller Testament, Exodus, Overkill, Kreator, Destruction, så er "Shapeshifter" noget være skrammel og derfor havner jeg på 3 kranier.

"fobrehodl fro stjavefel"

Jesper Beck gav Mortillery - Shapeshifter 3/10.

Thomas Fagerberg

Tidligere anmelder

Indlæg: 2

Metode for vurdering

Hej igen Jesper
Det er en fin pointe at Mortillery ikke er på niveau med navne som Slayer og Testament.
Jeg forsøger bare, som anmelder, at anmelde albummet på dets egne præmisser, ikke på et sammenligningsgrundlag med store, etablerede navne. Det er også derfor jeg definerer thrash så bredt som jeg gør, i stedet for at skrive at det skal lyde som "Kill 'em All" eller "Reign In Blood".
Hvis man kastede sig ud i sammenligninger bliver det hurtigt for arbitrært - hvilket thrash-album skal være "benchmark" for, hvordan thrash skal lyde og hvor langt må man vige fra dén kurs?
En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering, jeg forsøger mig imidlertid med en tilstræbt objektivitet, og som sagt forsøger jeg også at anmelde albummet på dets egne præmisser. Nogle gange lykkes det bedre end andre - det vil du også opdage hvis du ser på hvad jeg ellers har anmeldt.
God weekend lige om lidt :-)

Tilføj kommentar