Monolord - Rust

Rust

· Udkom

Type:Album
Genrer:Doom metal, Sludge metal

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Læn dig tilbage med et par gode hovedtelefoner

Hvis man er til sludge/doom metal, er Monolord bestemt et godt bud på the-go-to-guys. Deres sange inviterer til, at man sætter sig ned på en rolig dag og lader sig synke ind i deres musiske atmosfære. Med slæbende rytmer og tung, stabil guitar skaber Monolord en interessant stemning, der er en god blanding mellem ro, tyngde, (dysterhed) og skønhed. Man kan virkelig glæde sig.

Hvis man ikke kender Monolord, er det på tide

Monolords musik er i virkeligheden ret simpelt sat sammen. Hvis man skiller delene fra hinanden, mens man lytter, vil man opdage, at det ikke ligefrem er raketvidenskab. Når det så er sagt, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. Man siger, at det kan være sværere at få noget simpelt til at blive unikt og et godt produkt. Det er noget, Monolord er rigtig dygtige til. De har en evne til at fange lytteren i en sindstilstand med få elementer, som kun få bands mestrer.

På samme tid kan man få sig en oplevelse, hvis man dykker ned i deres tekster. Som med andet doom metal, går de efter dystre temaer, men der er en vis form for smuk undertone i dem. Personligt synes jeg, at ”Dear Lucifer” går lige i hjertet, da den på den ene side er kryptisk, men også smuk og, efter min mening, kan tolkes på forskellige måder.

Nummeret ”Rust” er på ingen måde en skuffelse. Den kombinerer alle de tidligere nævnte Monolord-elementer på den helt rigtige måde og er spot on som titelsang. Den indeholder derudover en solo, der fremprovokerede et tilfreds smil hos undertegnede og er lidt mere mørk og tung end de andre numre på albummet. Da ”Rust” er det eneste tilgængelige nummer fra albummet indtil videre, er dette en god præsentation af, hvad der er i vente.

Rust er en gave til sludge- og doom metal-fans

Dette album er bestemt værd at kigge nærmere på. Det er tungt og fyldt med atmosfære. Man bliver trukket nedad i et mørkt dyb, mens man samtidig bliver trukket opad af en ren, atmosfærisk vokal, hvilket skaber en god kontrast, der gør, at man ikke kan lade være med at blive draget. Da jeg havde lyttet albummet igennem første gang, gik der kun et par minutter, hvorefter jeg fik lyst til at sætte det på igen.

Manglerne er få, men jeg savner en lille smule mere fokus på vokalen.

Hvis man kan lide at svæve væk på en sky af doom metal og sætter pris på et stykke kunst af den dystre art, er dette album anbefalelsesværdigt.

Tracklist

  1. Where Death Meets The Sea
  2. Dear Lucifer
  3. Rust
  4. Wermland
  5. Forgotten Lands
  6. Atniceae