Miss May I - Shadows Inside

Shadows Inside

· Udkom

Type:Album
Genre:Metalcore
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Miss May I tager ikke mange chancer på deres sjette album

Som titlen antyder, er det et album, hvor det indre mørke kommer til udtryk… igen

Metalcore er i den grad min guilty pleasure, og jeg fik øjnene op for Miss May I tilbage i 2012 med deres fabelagtige At Heart. De mistede mig lidt på efterfølgeren, Rise Of The Lion, som egentlig var udmærket, men ikke specielt prangende ifølge min smag. Nu er det tid til at samle stafetten op igen med deres aktuelle album, Shadows Inside. Som titlen antyder, graver bandet dybt ind i dem selv, og opfordrer lytteren til at gøre det samme og hive mørket, som vi alle bærer på, ud i lyset… Hvor originalt. Ej, men sådan noget, det får mig virkelig til at krumme tæer, for så bliver det næsten ikke mere jammerligt og stereotypt. Det er for fanden muligt at lave en god omgang tung, tempofyldt og varieret metalcore uden sørgmodige snot! Nuvel, det kan jo godt være, at indholdet er lidt mere sejt end titlen – for godt nok er jeg en sucker for metalcore, men ikke for enhver pris.

Metalcorens ABC

Første nummer, ”Shadows Inside”, smides på, og fandme om det ikke er lige præcis dén udgave af Miss May I, som jeg kender og elsker, der brager ud igennem højtalerne! Med knyttede hænder og et sammenbidt smil nyder jeg de hurtige riffs, som giver mig flashbacks til mit føromtalte yndlingsalbum med bandet og til nummeret ”Hey Mister”. Lyden er fuldstændig den samme; der er ikke meget, der har ændret sig der, men det virker! Det er tempofyldt og aggressivt, men med de naturlige melodiske passager og kombineret med en god growl og en øm ren vokal i omkvædet. Det er lækkert og som håbet og forventet.  Det efterfølgende nummer, ”Under Fire”, skruer væsentligt ned for det aggressive og fokuserer på de melodiske passager med en smule up-tempo og lidt guitarlir. Jo, udmærket, men ikke mindblowing.

Efter at have lyttet albummet igennem tænker jeg bare lidt: ”Hvorfor fanden lægge ud med så aggressivt et nummer for derefter at fløde fuldstændig ud på resten af albummet!?”. Det lugter jo lidt af misledende varedeklaration! Ikke mindst fordi, at ”Shadows Inside” nærmest er dét nummer, som de har markedsført albummet på her op til udgivelsen. Altså jeg havde forventet en del mere kant og en lidt mere jævn blanding af det sure og det søde. Albummet følger virkelig bare metalcorens ABC og stinker af middelmådighed. Det hele er skam super udført og flot produceret, som man også forventer af et band som dette, men det oser også langt væk af et band med stigende succes og en voksende fanbase, da der i den grad ikke tages nogen chancer og lefles for teenagesegmentet. ”Never Let Me Stay”, ”My Destruction” og ”Swallow Your Teeth” er jo tæt på kvalmende trivielle i deres melodi og opbygning. Lidt ”ååååh, ååh” og ”do, dodo” på guitaren og ”syng med”-omkvæd smurt ind i en kedelig lyrik. Ja, jeg er fandme skuffet! Albummet henvender sig i den grad til bandets trofaste fans, men har man hang til bare en smule kant, vil man nok, ligesom mig, hurtigt smide et andet album på. Men jo, der er dog enkelte gode øjeblikke på albummet, som f.eks. åbningsnummeret og de ganske udmærkede numre ”Casualties” og ”Lost In The Grey”, som nærmest er indbegrebet af Miss May I.

Nej, frøken, det må du ikke!

Jeg siger ikke, at det er et dårligt album, da det såmænd godt kan forsvares som udmærket; jeg synes bare, det er pissehamrende kedeligt og stærkt middelmådigt! Husk min guilty pleasure for metalcore! Jeg er ikke bare sur og en decideret core-hater. Jeg har hørt rigtig meget og er, som sagt, super glad for bandets tidligere album(s), men jeg har også hørt rigtig meget, som minder om dette album. Alt for meget. Selvom det hele er, som det er, lyder det stadig som Miss May I, og Levi Bentons vokal er stadig rigtig god, men den er blevet skudt lidt ud i mørket, og der er givet MEGET plads til den rene andenvokal. Igen: Jeg har ikke noget imod ren vokal, medmindre det kommer fra et band som Suicide Silence. Det hører til i metalcore, men for meget af ”det gode” bliver i sidste ende ”for meget”.

Tracklist

  1. Shadows Inside
  2. Under Fire
  3. Never Let Me Stay
  4. My Destruction
  5. Casualties
  6. Crawl
  7. Swallow Your Teeth
  8. Death Knows My Name
  9. Lost In The Grey
  10. My Sorrow