Minsk - The Ritual Fires Of Abandonment

The Ritual Fires Of Abandonment

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Doom metal, Avant-garde Metal
Spilletid:59:02
Antal numre:6

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Bandet Minsk spiller atmosfærisk tung metal. Musikalsk minder "The Ritual Fires of Abandonment" om en syntese mellem ældre Pink Floyd (Ummagumma tiden) samt Neurosis og desligende.

Pladen er stemningsfuld og med sin etnologiske, filosofiske tilgang transcenderes enhver bevidsthed ved nærmere gennemlytning. Ihvertfald gennemsyrer den her plade bevidst som ubevidst ens hjerne med en masse associationer om svunden tid, gamle kulturer og desligende. Blander man disse associationer med de monster tunge riffs samt skrig, råb og sang, ja så kan man næsten ikke komme tættere på en naturtilstand rent auditivt som visuelt.

"The Ritual..." er m.a.o. (=med andre ord, -red.) en lang men en flot og fortryllende plade. 60 minutter fordelt over 6 skæringer. Det giver et gennemsnit på 10 min. pr. sang, hvilket for nogle lyttere nok også er en for stor mundfuld. Kompositorisk minder de enkelte skæringer desværre også lidt for meget om hinanden, hvilket gør at den her plade på sigt godt kan blive noget monoton. Den har m.a.o. den svaghed at den fremstår noget ensidigt. Kan man på den anden side leve med denne ensidighed, ja så vil "The Ritual.." uden tvivl hypnotisere og udvide ens kognitive horisont.

Tilføj kommentar