James Byrd's Atlantis Rising - Beyond The Pillars

Beyond The Pillars

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, NWoBHM
Spilletid:58.58
Antal numre:14

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

James Byrd er en af pionerende inden for power metallen, og har været med indenfor genren siden start 80‘erne. Byrd har haft en del projekter kørende sideløbende, og et af dem var James Byrds Atlantis Rising, som før nævnt, befinder sig i power metal genren. Beyond the Pillars indeholder en række numre fra det første Atlantis Rising album, samt forskellige glemte numre fra midt til slut 80‘erne.

Beyond the Pillars er en slags historisk rejse gennem power metallens tid tilbage i 80‘erne. Skiven indeholder, som nævnt ovenfor, numre optaget tilbage i tiden, og derfor er det et ganske sjovt indblik en gut som mig får i, hvordan metallen kunne lyde dengang. Mange af numrene er centreret omkring James Byrds fænomenale guitar spil. Den mand kan virkelig ryste nogle riffs ud af ærmet, som er virkelig lækre og stemningfulde. Derudover er numrene klassiske eksempler på power metallen, en genre som jeg normal ikke er så meget for, selvom James Byrds Atlantis Rising gør sit, for at få mig overbevist. Jeg synes, at mange er numrene er bygget ganske fornuftigt op, og der er en ganske god samklang mellem de forskelige instrumenter samt vokalen, som er fin selvom den på ingen måde er prangende.

Derimod må jeg sige, at den lydmæssige kvalitet på flere numre ikke er særlig god. På flere numre er lyden meget vrænget, og det kan være svært at høre vokalen for trommerne. Det lyder lidt som om, at der nogle gange er flere lag på numrene, så det ene lag gør det umuligt at høre de andre lag og facetter, som numrene gemmer på. Derudover er jeg ikke særlig meget for den 80’er spil lyd som blandt andet findes på Witing in the Shadows.

Hvis man er til 80’er metal, er Beyond the Pillars en rejse ned af nostalagiens trin. For os andre, er skiven et godt indblik i, hvordan metallen kunne lyde i slut 80‘erne. Beyond the Pillars er personligt ikke en skive, som jeg vil vende tilbage til, men for folk som er fans af genren, er albummet et helt klar tjek værd.