Izegrim - The Ferryman's End

The Ferryman's End

· Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Death metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dyster historie fortalt af hidsig hollandsk blondine

Idéen er god nok, men fremførelsen er ikke overbevisende

Femte album i rækken fra hollandske Izegrim er et såkaldt konceptalbum, der omhandler en indsat, der sidder på dødsgangen og venter på sin henrettelse. Albummet skal for hver sang føre dig længere og længere ind i den pågældende persons dystre historie. Den historie bliver fremført af bandets blonde kvindelige maneater, Marloes, og det gør hun godt, men albummet i sin helhed bliver simpelthen for kedeligt og ensformigt i længden. Det er ærgerligt, når selve albummet omhandler en person, som ikke har lang tid at leve i. Han havde nok ikke brugt sin sidste tid på at høre dette album.

Få henrettet ham i en fart, tak!

Bandet har været mere end almindeligt plaget af udskiftninger af medlemmer siden deres oprindelse i 1996, men det lader nu til, at alle har fundet deres plads, og at de har fundet deres lyd. Der er nemlig ikke meget, der har forandret sig på den front, siden deres ellers udmærket album Code of Consequences fra 2011. Nu var jeg måske også lidt hård i min indledning, men jeg har hørt albummet igennem adskillige gange, og det sætter absolut intet aftryk. Når man laver et konceptalbum og gerne vil fortælle det hele som én lang historie, så behøver det jo ikke at betyde, at man ikke kan variere i det musikalske. Det føles nemlig som et langt nummer, og hold nu kæft hvor bliver det stramt i sidste ende.

Jeg synes altid, det er umådeligt interessant, når der er en kvinde bag roret i et metalband, det er set gjort med bravur i bands som f.eks Arch Enemy, og hun gør det som sagt også meget godt her, det samme kan siges om hendes bandmedlemmer. De kan deres kram og har en fed historie, men som sagt, det bliver desværre alt for kedeligt i længden.

Det sidste skib er sejlet

Jeg tror man som fan af dette band må sidde og være en smule skuffet over dette album med det materiale, som de har i bagagen. Jeg vil råde dem til at holde sig fra idéen om et konceptalbum i fremtiden, for det lykkedes altså ikke for dem i denne omgang på trods af, at de har ramt rigtigt med historien.

En ting jeg dog vil rose, er den kvindelige forsanger, og ja, jeg understreger, at hun er kvinde, fordi hun gør det så overbevisende, at men på ingen måde bemærker, at hun er udstyret med en spinkel, feminin kvindekrop, da hun trækker nogle så onde skrig og dybe growls op som mange mænd ville have haft svært ved at fremføre med samme overbevisning.

Tracklist

  1. White Walls
  2. Time to Run
  3. Endless Desire
  4. The Evil Within
  5. Absolute Necessity
  6. Reclaim My Identity
  7. Insanity Is Freedom
  8. Reflection of Redemption
  9. Through a Glass Darkly
  10. Lost in Tranquility
  11. The Ferryman's End