Impureza - La Caída De Tonatiuh

La Caída De Tonatiuh

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Flamenco Muerte

Det er ikke ofte, men det sker en gang imellem: Der kommer et band, der leverer dig sådan en sonisk lussing, at det ændrer ved ens efterhånden forudindtagede holdning til, hvordan en genre skal lyde og være. Jeg mener stærkt, at jeg her er nærmest snublet over et sådant tilfælde, og læser du videre, skal jeg fortælle dig hvorfor.

Fransk-spanske Impureza har med deres andet udspil, La Caída De Tonatiuh, begået et album der mikser flamencomusikken med kompleks dødsmetal. Bands som Orphaned Land og Nile har tidligere mikset eksotisk musik med dødsmetal, men med Impureza er det spanske islæt en så integreret del af deres lyd, at jeg bedst kan betegne det som flamencodød – vel vidende at jeg fremstår som en prætentiøs tosse, der forsøger at opfinde endnu en unødvendig subgenre.

Kulturel appropriation gjort korrekt

Men, kære læser, La Caída De Tonatiuh er det måske mest fuldendte miks af folkemusik og dødsmetal jeg nogensinde har hørt, og flamencodød er derfor – både kulturelt og musikalsk – en rammende betegnelse. Forklaringen skal findes i at Impurezas medlemmer er af spansk afstamning, og har, jævnfør pressematerialet, en stærk forbindelse til deres rødder; noget der udgør en stor del af deres identitet, hvorfor de også ønsker at have spansk lyrik. Mine to års spansk i skolen til trods, evner jeg ikke at sætte mig ind i teksten, og forholder mig derfor ikke til samme. Impureza spiller hektisk, teknisk og uden nåde med deres instrumentale kunnen, og dette komplimenteres af deres udmærkede kompositoriske evner. De skifter ubesværet fra spansk guitar til hæsblæsende riffs og blastbeats, og det spanske lyder – med få undtagelser – ikke påtaget, eller som et kluntet forsøg på en gimmick, der skal få dem til stikke ud fra mængden. Nej, der er tale om tempofyldt og levende flamencodød, hvor spanske rytmer på imponerende vis er oversat til metalriffs. Lyt blot til titelnummeret eller "Otumba, 1520" for auditive eksempler herpå.

Den eneste anke jeg har ved albummet, er at produktionens kvalitet virker sporadisk. I hektiske perioder kan særligt guitaren få en flad lyd, der ikke gør den dynamiske komposition ære, mens den i andre perioder fremstår knivskarp.

Dødsmetallens conquistadores

Kort sagt kan jeg ikke få armene ned over La Caída De Tonatiuh. Jeg er en person der ikke skødesløst strør om sig med ordet perfekt til enhver med et godt riff og en sjov idé. Jeg har derfor gennem de sidste to uger gået frem og tilbage i noget så fjollet som et kvantitativt kvalitetsstempel, der ikke burde betyde det store, når nu vi her har at gøre med en for størstedelens vedkommende gennemført udførelse af deres koncept. Impureza leverer kort fortalt med La Caída De Tonatiuh et af årets bedste udspil. De spiller fantastisk, de har en unik lyd, og de holder en kompositorisk høj standard gennem hele albummet. Alligevel kan jeg grundet enkelte skønhedsfejl og en sidste manglende x-faktor ikke af et rent hjerte sidestille det med dødsmetallens største mesterværker.

Tracklist

  1. Lamentos De Un Condenado
  2. Sangre Para Los Dioses
  3. Otumba, 1520
  4. El Dorado
  5. Abre-Aguas (En la Tormenta de Tlaloc)
  6. Leyenda Negra
  7. Corazón Al Cielo (Homenaje A Paco De Lucía)
  8. Camino Hacia Mictlán
  9. El Nuevo Reino De Los Ahorcados
  10. Ultimo Día Del Omeyocán
  11. La Caída De Tonatiuh
  12. La Llegada De Los Teules

Kommentarer (1)

Erik Den Sorte

Ko-klokker

Jeg synes at det er fedt med ko-klokker

Tilføj kommentar