Before The Guts - Lipfistington Park

Lipfistington Park

Udkom

Type:EP
Genre:Black metal
Antal numre:3

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvad der virker som en joke, er i virkeligheden veludført dansk melodisk blackmetal

Nogle gange falder man bare over noget fedt

Nogle gange snubler man over bands, hvor man i første omgang tænker, er noget useriøst hø. Alligevel får man taget sig sammen til at få hørt musikken, og så er det, det smukke sker. Man bliver blæst bagover af en lyd, og de næste par timer hører man ikke andet end det pågældende band. En sådan oplevelse havde jeg med et af de nyeste skud på den danske metalscene, Before the Guts. Bandet, som består af Alexander Witt og Thomas Madsen fra melodød-bandet Against the Hollow, har deres første EP Lipfistington Park på gaden.

Lipfistington Park består af tre numre. Stilen er black á la tidlig Cradle of Filth og danske Illnath fra Narrenschiff-æraen. Witt er manden bag guitar, bas, keyboard og elektroniske trommer mens Madsen står for vokal, hvilket er en rigtig fin fordeling, for de her gutter kan sgu noget.

Musikalsk fantastisk men tekstmæssigt useriøst

Jeg må indrømme, at musikalsk er jeg fuldstændig solgt. Numrene fungerer pisse fedt. Instrumentalt og vokalmæssigt sidder det stort set i skabet hele vejen. Vokalen veksler mellem blackmetal-skrig og en mere human blacksang lidt á la, hvad Dani Filth leverede før i tiden på de første Cradle of Filth-skiver. Derudover er der gode atmosfæriske og symfoniske elementer på bl.a. nummeret ”Lipfistington Park”, hvor der også er blandet noget babygråd ind. På nummeret ”Jungle John” er der desuden blevet plads til lidt kor.

Der er dog et men, og et stort et af slagsen. Jeg kan ikke finde ud af, om det hele bare er en joke. Med sangtitlerne ”Jungle John” og ”Eternal Bum” kommer jeg i hvert fald i tvivl. Når de videre handler om pølsesøster, røvhuller og en gut der hedder John, bliver det for meget Red Warszawa til min smag. For helvede, hvor jeg synes det er ærgerligt. Before the Guts er et virkelig godt band, og EP’en er ganske veludført. Hvis skiven havde været mindre veludført, havde jeg bare trukket på smilebåndet og grint af det hele. Nu sidder jeg desværre med en følelse af irritation. For helvede hvor synes jeg, det er ærgerligt. I mine øjne ødelægger teksterne en del af en ellers fantastisk oplevelse. Øv.

Det her kan blive virkelig stort

Der er kun en vej for Before the Guts, og det er i studiet. Musikalsk sidder det i skabet næsten hele vejen. Instrumentalt er EP’en sat virkelig godt sammen, og vokalen veksler godt mellem blackskrig og sang. Jeg ville gerne have givet en topkarakter, men grundet teksterne, kan det kun blive til syv kranier. Jeg ved, jeg lyder som en sur gammel mand og der skal også være plads til spas i musikken, så det hele ikke bliver for alvorligt, men hvor er det ærgerligt med de tekster.

Kære drenge. I skal udgive noget mere og med mere seriøsitet i teksterne. Jeg tilbyder gerne at skrive teksterne, hvis det er det, som skal til. For satan, hvor kan I nå langt, hvis I vil. Jeg glæder mig allerede til at høre mere fra Jer.

Tracklist

  1. Eternal Bum
  2. Jungle John
  3. Lipfistington Park