I evig kamp mod det onde

Hvor der er farlige monstre, gruelige fabelvæsner og blodtørstige dæmoner, er der også modige helte, der redder menneskeheden fra førnævnte onde kræfter. Abraham Van Helsing tog i Bram Stokers roman Dracula på en farlig rejse for én gang for alle at sætte en stopper for grevens fortrædeligheder; på samme måde tager den ungarske kvartet Grymheart lytterne ved hånden og river dem med ud på deres egen hårrejsende tur gennem dystre egne fra Transsylvanien over Nordens kolde kyster til Strofades på deres debutplade Hellish Hunt, der udkom den 22. september 2023. De fire helte fra Budapest har fundet på nogle fine kunstnernavne, og til to af dem foreligger der en baggrundshistorie, der fortæller om deres heltegerninger, hvilket falder godt i tråd med gruppens powermetal-elementer. 

Sammen er vi stærke

På denne plade forbinder Grymheart musikalske elementer fra forskellige genrer, og på langt de fleste sange fungerer det fremragende – med storslåede power-riffs, medrivende folk-mandskor og melodier samt gutturale melodøds-growls fra sanger Gabriel Blacksmith. Det er pladens tredje sang, “Ignis Fatuus”, et godt eksempel på, da sangen har en episk melodi, buldrende dobbelt bastromme leveret af Sorin Nalaar og et rungende mandskor – der i øvrigt på bedst mulig måde minder om Ensiferums tidligere udgydelser. Også “Army from the Graves” er en sand ørehænger, der med sikkerhed vil fungere perfekt i koncertsammenhæng, da man aldrig kan gå forkert i byen med en god omgang “åh-åh”. Gennemgående sprudler pladen af iørefaldende melodier og en perfekt kombination af melodiøsitet og aggression. Det er i det hele taget et meget vellykket album og en virkelig værdig begynder, men skal man udpege noget, der ikke fungerer helt så godt, er det definitivt pladens afsluttende sang, “Monsters Among Us”, der med sine otte minutter og enkelte gumpetunge passager ikke passer til pladens ellers så eksplosive og energiske lydbillede. Derudover er enkelte af sangene, der hver for sig er meget stærke, lidt ensformige, når det kommer til deres komposition – det gælder blandt andet for “Everlost” og “Harpies of Devil”. Det er dog det positive, der fylder mest, og bundniveauet er meget højt.

Det første slag er vundet

Selvom sangene på denne plade måske ikke byder på helt så stor variation med hensyn til komposition, var pladen en sand glæde at lytte til, da det ikke er alle dage, man møder en så stærk debutplade. Fordi pladen på elegant vis omfatter flere forskellige genrer, vil den højst sandsynligt vække tilfredshed hos fans af forskellige stilretninger. Og da Ungarn hidtil ikke har kunnet prale af at have fostret en lang række af kendte metalbands, så giver dette band håb: Grymheart har virkelig noget at byde på både med hensyn til sangskrivning, vokal og musikalsk kunnen, og jeg tror, at det ikke er det sidste, vi har hørt fra dem.