Fueled By Fire - Spread The Fire

Spread The Fire

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Thrash metal
Spilletid:46:06
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Der kan ikke være nogen tvivl nu, vi har det med en regulær Trash Metal genopståelse at gøre. Municipal Waste, SSS, Evile og nu Fueled By Fire. Disse fire Californiske Latino fyre hylder som de førnævnte den gamle Thrash ånd fra firserne, her i skikkelse af en næsten skamløs hyldest til Exodus. Bandet lyder nemlig ufattelig meget af Exodus omkring "Bonded By Blood" og deres forudgående mere melodiske demoer, hvilket forklarer de hyppigt optrædende Iron Maiden harmonier. Sangeren lyder minsandten også som Zetro’s lillebror, så meget faktisk at det er helt skræmmende. Desværre har bandet en stor stoppeklods om benet, i form af deres absolut talentløse trommeslager, der får Venom’s Abbaddon til at fremstå som en regulær Neil Peart i forhold til. Men med denne fejl undtaget er der garanteret, good friendly violent fun for alle nostalgiske Thrashere, samt et genialt kitsch cover, der viser hvorfor Emo’s skal passe på overvægtige mænd med patronbælter og store trucker solbriller.