Hvem melder sig frivilligt?
Verdens befolkning har rundet de otte milliarder, og det forventes, at de ti milliarder nås omkring år 2050. Overbefolkning er et reelt problem, hvor fattige lande ganske enkelt ikke har mad nok, og storbyerne efterhånden har en befolkningstæthed, hvor kvadratmeter og indbyggere er 1:1. Så verdens befolkningstal skal nedad, og løsningen er ganske simpel, men også en kende trist. For nogen skal jo dø. Hvem vides ikke, men da trioen Fordærv netop har kaldt deres seneste plade Nogen Skal Jo Dø, så kan det være, at bandet har et bud.
Stadig Danmarks bedste grindcore
Bragede man de tre gutters musik uafbrudt ud af højtalere verden over, så meldte de første nok sig selv til aflivning. Provokerende og pessimistisk grindcore er sjældent noget, Hr. og Fru Danmark nyder i længere tid af gangen.
Nogen Skal Jo Dø er dog en ganske fornøjelig plade. Sammenlignet med debuten Knep Dig Selv Ihjel er der tonet en smule ned for det dødsmetalliske islæt og op for det mere crust-prægede, rockede og generelt punkede. “De Døde Er Jo Så Rolige” har en fed d-beatet grind lyd, som i en kokainrus prøver at overbevise dig om, at døde mennesker jo ikke har nogen problemer. Og virker dette ikke, jamen så følger “Dræb Dig Selv — Jeg Tror Det Klær Dig” trop med et tilbagelænet koffein-drop af det sejeste stykke aktiv dødshjælpsopfordrende Wolverine Blues-grindede hærg, som vores egen lille andedam har produceret. Sejt, er i grunden den hurtigste måde at opsummere Fordærv anno 2025 på. Det groove, som bandet holder, mens “Politik på Larvefødder “ og “Fine Fornærmelser” giver den ene lussing efter den anden mod krig, politik og alle, som har været trælse i en længere periode, er ganske enkelt sejt. Det er stadig klassisk Fordærv, hvor seriøsiteten er mere tvivlsom end løfter fra en lokal politiker og lysten til at — og her citerer jeg bandet selv — at stikke en millimeter af en fuckfinger op i røven på folk, stråler ud af trioen. Men læderjakken, den sniger sig stille og roligt på.
Selv på numre så totalt latterligt Red Warszawa-grindede som “Knivstik Øv Pis Av” og “Tag Flyveren På Arbejde”, der, selv efter en Fordærvstandard er hovedrystende åndssvage, har nok rock’n'rollet kant til, at man ikke kører til Silkeborg og giver gutterne er par borgerlige ord med på vejen. Så den eneste reelle kritik, jeg har af Nogen Skal Jo Dø, er længden. 13 minutter, specielt efter over seks års ventetid, er ganske enkelt for lidt. Jeg ved godt, at eksempelvis Regional Justice Center i snart ti år også har pjattet rundt under et kvarter, men de udgiver også materiale forholdsvis ofte. Så mere materiale næste år, Fordærv, det vil blive værdsat.
Mindre ventetid, mere materiale
At det halter lidt med længden, er dog ikke nogen dødssynd, det kan jo ske for selv den bedste. Og i forhold til grindcore er Fordærv stadig Danmarks bedste band. Stilen er mere punket, crustet og rocket, men Nogen Skal Jo Dø er stadig dejligt provokerende, vred på Gud og hver mand og nægter at tage sig selv bare en my seriøs. At pladen så samtidig er mere sej end din gennemsnitlige 80’er rockplade, er meget overraskende, men bestemt noget der bør værdsættes.
