Eleanor - Celestial Nocturne

Celestial Nocturne

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Metal
Antal numre:13

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Lang vej over Stillehavet?

Eleanor er et melodisk japansk metalband, som har sine rødder i byen Osaka. De har gennem tiden fået skrabet en solid mængde af demoer, tre studiealbum og to ep’er sammen. På trods af dette har Eleanor dog aldrig haft nogen album udgivet uden for deres lands smalle grænser. Den tid er dog omme nu, da japanerne har underskrevet en kontrakt med Mighty Music, som har valgt at udsende deres musik på et internationalt plan. De har dermed valgt at sætte deres lid til deres tredje og nyeste fuldlængde, Celestial Nocturne, som vil ramme det europæiske og amerikanske marked den 30. marts, to år efter udgivelsen i deres hjemland. Men har japanerne virkelig, hvad der skal til? Med 13 års erfaring som band er det så marketingets skyld eller bandets egne evner, der ikke har kunnet trække hele vejen over det store Stillehav?

Fede melodier over kedeligt backing track!

Kort sagt: Nej. Eleanor har simpelthen ikke de evner, der skal til for at kunne tiltrække sig den nødvendige opmærksomhed. For alle bands vil det være en udfordring at komme videre, end hvad deres eget hjemland har at tilbyde, og store metalbands er heller ikke noget, man umiddelbart forbinder med Fjernøsten. I de seneste par år har den japanske metalscene dog trukket nogen opmærksomhed. Bands som Babymetal og Coldrain har vist, at man altså godt kan være succesfuld, selvom man er fra et land langt væk fra metallens mekkaer, men dette er altså ikke tilfældet hos Eleanor. I spidsen af bandet har vi en sanger, som synger med en så overdreven brug af vibrato, at man hurtigt danner associationer til et lidende får. Det er en skam, da hun faktisk rent tonemæssigt er i stand til at ramme tonerne, og derfor ville kunne synge okay, hvis hun gad. Særligt i starten af sangen “Solitude” opnår lytteren maksimal tåkrumning over vokalen.

Trommerne på pladen er størstedelen af vejen ikke som sådan dårlige, men bare meget gennemskuelige og meget lidt kreative. Det samme kan siges om bassen. Vi sidder  dermed tilbage med en guitarist, der må kæmpe for at hive resten af pladen op. Dette virker dog også langt hen ad vejen, da han faktisk har en ganske udmærket sans for at skabe de melodiske elementer  af pladen, som de prøver at sælge sig selv på. Når jeg siger, at guitarens melodiske stykker leder tankerne hen på klassiske mangaserier som Dragon Ball, skal det altså dermed ses som et kompliment! Deres omkvæd er også langt hen ad vejen meget catchy, og det kræver selvfølgelig også lidt, når det er på et sprog, som lytteren ikke forstår. “Defying Gravity” er et godt eksempel. Vi starter med et rimeligt fedt, melodisk guitarstykke og en god solo. Dette leder desværre hen til et underligt omkvæd med akustisk guitar og guiro (percussion-instrument, der særligt bruges til salsamusik) Omkvædet har dog den lille smule kraft, som skaber en anelse håb om, at pladen ikke er et komplet spild af tid.

Nye ansigter, eller nyt projekt?

Så nej, vi skal nok ikke regne med at høre voldsomt meget mere fra de japanske gutter i Eleanor. De har dog vist en vis portion af potentiale, som gør, at vi kan håbe på, at de modbeviser mig. Som sagt er det et band, der hovedsageligt er båret af guitaristens evner, så måske er løsningen at få nyt blod til gruppen i form af udskiftninger. Eller måske skulle guitaristen hellere forlade den synkende skude og prøve lykken i et nyt band? Det kan kun fremtiden vise.

Tracklist

  1. Fall From Grace
  2. Defying Gravity
  3. Far Beyond Dystopia 
  4. Solitude
  5. Eternal Moment 
  6. Empyreal Beauty 
  7. Buried Alive
  8. Lazy Noise 
  9. Thirsty 
  10. War Cry 
  11. Sleeping Water(European Bonus Track)
  12. Far Beyond- Dystopia- (European Bonus Track)
  13. Defying Gravity- (European Bonus Track)

Tilføj kommentar