Hvis man ikke har læst en tidligere anmeldelse af Ektomorf fra DSW, så kommer en kort opsummering. En ungarsk version af Selputura fra deres udgivelse af “Bloddy Roots", med masser af tunge beats og breakdowns og masser af råben.

Jeg ejer kun selv “Outcast" fra 2006, og jeg synes det var en rimelig fed omgang smadre og virkelig ørehængere, hvis man er til tunge simple beats med lækre breakdowns. Dog var det album alt for langt, hvor der var omkring 15 sange, hvor kvaliteten hang til sidst. Nu står vi så her med “Redemption", som er lidt kortere, men ligeså langt. Vi starter som altid med Ektomorf med en lille intro og herefter begynder smadderet, hvor det er “Last Fight" som starter ballet, og allerede fra starten af, kan man høre der ikke er sket noget nyt. Ektomorf er et band der ikke har udviklet sig ret meget siden de startede, og det gør ikke så meget hvis bare de kan lave nogle fede numre som hænger ved og får garnet til at svinge. Men hele “Redemption" pladen er så kedelig og uinspirerende, at det nærmest var et mareridt at lytte den igennem. Jeg kan kun nævne “The One" og “Stay Away" (hvor ironisk), som virkelig minder mig om den følelse jeg havde med “Outcast", hvor resten bare er fyld. Så i ren irritation, satte jeg den gamle “Outcast" på, fordi jeg virkelig havde brug for noget ordentlig hardcore/grovy metal.

I konklusion vil jeg på ingen måde anbefale Ektomorf’s “Redemption", da det som sagt er en uinspirerende og kedelig svingom, som bare skulle køres igennem, så folket kunne blive advaret.