DETEKTOREN
Dream Steel - You

You

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Melodisk Metal
Spilletid:46:29
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvis man spiller progressiv powermetal, så følger der et vist forventningspres med, hvis man vover at tage ordet "dream" med i sit bandnavn. Vi har allerede Dream Theater og deres knap så gode tyske disciple Dreamscape, så hvad skal vi med endnu et drømmeband? Har italienske Dream Steel noget personligt at byde på, som gør, at jeg behøver huske på dem i samme åndedrag som heltene fra Long Island? Absolut ikke. Dream Steels nye album "You" er lige så uoriginalt som bandnavnet antyder. Musikken er grundlæggende melodisk powermetal med lys sang henover og Dream Theater-inspirerede soloer. På numre som "You" og "Thin Line" får vi nogle Symphony X-agtige thrash-guitarelementer også, men desværre er Dream Steels rytmiske opfindsomhed ikke særlig stor, så det bliver aldrig rigtig groovy, som Symphony X ellers kan være det i det vrede hjørne.

Dream Steels musikere er ikke dårlige, de lyder bare ikke ubesværede i deres spil, som de virkeligt virtuose bands i genren gør. Når de kaster sig ud i de karakteristiske synkrone soloer i keyboard og guitar er det lige akkurat præcist, så man snarere tænker "pyha, de klarede det", end man tænker "wow, hvor er de dygtige". Alessandro Antonelli synger uinteressant, men acceptabelt. (Måske lige bortset fra "Lost", hvor han har nogle lettere mærkelige fraseringer). Men grundlæggende er det musikken, der trækker foretagendet ned. Omkvædene er enten hørt før eller ikke særlig markante, og det samme gælder harmonierne, der f.eks. er særligt kedelige i albummets "hit", "The Flight of a Butterfly" (som også indgår til sidst i et radio edit som bonusnummer). De steder, hvor bandet forsøger sig med nogle mere avancerede sangstrukturer, som på "Dancing in the Fate" virker det meget forceret og ikke rigtig som om, bandet helt har styr på, hvad der foregår.

Alt i alt et album af akkurat middel kvalitet, som man kan nøjes med at tjekke ud, hvis man godt kan lide melodisk powermetal i sig selv – med eller uden progmetal-soloer. Og selv i det tilfælde tvivler jeg på, at Dream Steel vil få lytterne helt op af stolene.

Tilføj kommentar