Dream Evil - Evilized

Evilized

/ Nordic Metal · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:47:17
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Da jeg sidst læste reviews af deres debut album, havde jeg mine forbehold overfor Dream Evil - at de bare var endnu et af de her bands hvor et par kendisser laver et band for at klemme et par kroner ud af de allerede hårdt prøvede true metal fans. Men nu må jeg sande at jeg tog fejl, det her lyder ikke i hvert fald ikke som om det er flikket sammen på en eftermiddag. Bandet består af den over populære producer Fredrik Nördström (In Flames, Dimmu Borgir etc.) på spade og ex. King Diamond grydebasker Snowy Shaw. Efter første lytning, lød det lidt af Hammerfall, men efter et stykke tid kom der flere nuancer frem i deres lyd der strækker sig fra tidlig Europe (ja, dem med "The Final Countdown") og Pretty Maids og endte henne i den tunge Accept stil. Især et nummer som "Made Of Metal" skulle nok få de fleste old school heavy hoveder op af gyngestolen og smide rundt med parykken. Men største pluspunkt er nok titelnummeret som starter ud som en smuk semiballade og derefter går over i en intens super tung mellemdel. Lyden er der ikke noget af komme efter, glasklar og tung som bare fanden. Så hvis du går og er lidt træt af dine gamle heavy skiver, burde du give det her en chance.