Dragonhammer - Time For Expiation

Time For Expiation

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Spilletid:42:35
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Italienske Dragonhammer er her ude med deres andet album, og at dømme ud fra band navnet er det ikke svært at se hvor vi genremæssigt befinder os. Jep, vi snakker selvfølgelig melodisk power metal af den nogenlunde sædvanlige skuffe. Efter en flad ligegyldig intro, sættes der i gang med "Eternal Sinner" der kører velkendt derudaf i typisk melodisk power metal stil, med masser af keyboard henover. Og således fortsættes der til det afsluttende titelnummer. Max Aguzzi’s lettere rå vokal fungerer faktisk fint, uden den er noget videre af råbe hurra for. Den musikalske opfindsomhed kniber det en kende med her, da det virker som om man har hørt numrene før (groft sagt) i andre band konstellationer, så på mange måder er dette bare endnu en skive i strømmen af power metal skiver der udgives i en lind strøm. Den forholdsvis gode karakter er derfor givet fordi Dragonhammer, trods manglende originalitet, formår at skrive en stribe lyttevenlige numre som "Free Land" og "Believe". Men ærligt talt - når pladen ebber ud er det svært at huske hvilke numre der især skilte sig ud, da det hele har en tendens til at flyde lidt for meget sammen. Mit råd er derfor kun at investere i denne skive hvis du bare ikke kan få nok af drage metal.