Dragonforce - Reaching into Infinity

Reaching into Infinity

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Sidespring og nye kræfter

Man burde jo mene, at med seks studiealbums bag sig og det syvende lige om hjørnet, ved man, hvad man sætter på anlægget, når Reaching Into Infinity ryger på … men hold da op. Det må jeg så sandelig sige ikke er tilfældet med Dragonforces nye album. De har fået nye kræfter bag trommerne, og dette album er Gee Anzalone første indspilning, skønt han har været med noget tid nu og spillet koncerter. Så det er altid spændende at se, om nye kræfter også fungerer på pladen, og svaret her må være ja.

Siden sidst har Frederic LeClercq (bas) været ude at lege lidt på egen hånd i form af Sinsaenum, hans eget band, der er i en helt anden boldgade, end det man kender fra Dragonforce. Sinsaenum er langt mere thrash, og det lille sidespring har i den grad haft indflydelse på Reaching Into Infinity.

Spil den med.. Anthrax??!

Hvor albummet starter ud med den velkendte Dragonforce-lyd med Ashes Of The Dawn”  tegner det endnu en gang til at blive et godt dragemix , som vi efterhånden kender det. Efterfølgende kommer endnu et par numre, i samme stil indtil vi rammer nummeret “Silence”, der hører til de mere langsomme af bandets numre, denne sidder præcis, som den skal. Marc Hudsons vokal- performance her er klart på en top fem over bedste leveringer i bandets historie, virkelig flot og gennemført. Og netop som jeg sidder og nyder et veludført power-album, begynder sang nummer otte. Og hold.. da.. op.. Power meets thrash, he wants to play with you.

Man må sige, at LeClercqs sideflirt med thrashen har smittet af og det i sådan grad, at jeg nærmest sad og stenede for hårdt på afspilleren. Fordi, er det DragonForce?.. Havde det ikke været for Hudsons velkendte klang, måtte jeg nok have taget fat i coveret for at være sikker på, at det var power metal- bandet Dragonforce og ikke velkendte thrash folk som Anthrax, jeg havde sat på; der var i dén grad associationer til de amerikanske 80’ er-herrer.

Hvis “War” var pladens overraskelse, må nummereret “The Edge of the World” være jokeren på albummet. Her får Anzalone lov til at få sin sejrsgang og gå i total bersærkermode med fokus på trommespillet i sådan grad, at man klapper i sine hænder efterfølgende og bare gerne vil have mere. Manden skal have stor tak herfra, det var virkelig en fornøjelse af de helt store. Bandet får endda krydret det hele med lidt dødsmetal vokal indover, hvilket absolut heller ikke gør det værre.

Use the DragonForce

For fremtiden håber jeg, at dette nye Dragonforce forbliver en del af bandet. Deres power kan ingen tage fra dem, de er og bliver et powerband. Men med deres nye legekammerater i form af thrash og dobbelt stortromme i en ny grad, tegner det til, at vi i  fremtiden ser et mere hårdtslående og blæsende Dragonforce. Ihvertfald ser jeg frem til, når de gæster Danmark til november og vil lade mig selv rive med af The Dragon-Force.

Tracklist

  1. Reaching into Infinity
  2. Ashes of the Dawn
  3. Judgement Day
  4. Astral Empire
  5. Curse of Darkness
  6. Silence
  7. Midnight Madness
  8. War!
  9. Land of Shattered Dreams
  10. The Edge of the World
  11. Our Final Stand

Tilføj kommentar