Def-Con-One - II

II

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Alt for tyk Pantera-lyd overskygger en ellers glimrende plade.

Def-Con-One er navnet på et hårdtslående band fra Newcastle, England. Deres første album, Warface, fra 2012 blev af mange metal-medier beskrevet som en blanding af Pantera, Slayer og Machine Head - ikke dårligt!! Og pladen gav dem da også en plads i programmet på Bloodstock i 2013. Nu følges pladen op med albummet II.

Ovenstående sammenligning med de tre legendariske bands er stadig meget præcis. Albumstarteren "H8 Ball" får ikke lov at snurre rundt i afspilleren særligt længe, før man tænker på det nu tyve år gamle album Far Beyond Driven af Pantera. Og dette fortsætter skiven igennem. Lighederne er mange, og næsten også for mange, desværre. For selvom Def-Con-One er dygtige musikere med fornuftige sangskrivningsevner, så kan jeg, som stor Pantera-fan, ikke lade være med at sammenligne konstant, hvilket ødelægger lytteoplevelsen en anelse. Inspirationen fra Slayer og Machine Head er heller ikke til at tage fejl af. Slayers aggression og Machine Heads "fuck-hele-verden"-attitude er meget tydelig og tilføjer et lækkert twist til de ganske fine numre, så vi er, gudskelov og trods alt, ikke i selskab med et band, der udelukkende er en 100% Pantera-kopi. Men ret skal også være ret. Lægger vi sammenligningerne til side for en stund, selvom det i dette tilfælde er ret svært, så er her tale om rigtig fed musik. Def-Con-One revolutionerer ikke ligefrem metalindustrien, men deres energi, aggression og slagkraft er sat'me i orden! Man overlades ikke to sekunders pusterum, mens man flås rundt i rigtig flot trommespil, aggressiv vokal og nogle rigtig fine sange. Guitaren er også i orden, selvom guitarist Johnny ikke kommer i nærheden af Dimebag Darrell, trods ihærdige forsøg. Men okay, den sammenligning skyder vi ned med det samme, da det simpelthen er alt for unfair! På produktionssiden savner jeg en anelse slagkraft. Mange andre bands ville sikkert begå mord, for at få en produktion som denne, men til denne type musik må bas og trommer gerne brage endnu mere igennem, end de gør her. Når der kun er en enkelt guitar i lydbilledet, skal resten af bandet simpelthen fylde mere.

Selvom man fristes til, at kalde Def-Con-One for Pantera Light, så skal man prøve, så vidt muligt, at tage dem, som de er uden at sammenligne for meget. De er nemlig et spændende og hårdtslående band, som vi forhåbentlig skal se meget mere til fremover. De her gutter holder ingen unødige pauser, og mit overordnede indtryk er da også primært rigtig positivt! Men i den samlede bedømmelse må den alt for tykke og altoverskyggende Pantera-sound trække ned. Inspiration er fint, og til en vis grænse er det også cool at hylde sine helte, men der skal også holdes en balance. Og her vælter det desværre for Def-Con-One.