Fortid møder nutid på formidabelt album fra legenden Dee Snider.
He wants to rock
Dee Snider – den ikoniske forsanger i Twisted Sister, legenden med den formidable stemme, manden med de mange talenter – er igen aktuel med et nyt projekt. Det har i de senere år været eksperimenteren med rollen som radiovært, et album med Broadway-klassikere(!), filminstruktion og meget andet, som den gode Dee, med skiftende held, har kastet sig over; dog altid med musikken i centrum.
Nu er han tilbage med et godt gammeldags metal-album uden så meget fis. Konceptet, om man vil, er, at Jamey Jasta fra Hatebreed har sat en masse stjerner fra metalbranchen til at skrive numre til Dee Snider; numre med udgangspunkt i hver sangskrivers respektive stil, men funderet i den klassiske 80’er-metal, præcis som Dee bedst kan lide det. Ideen er ikke tosset, og det er resultatet bestemt heller ikke.
Still Hungry
Albummet har fået navnet For the Love of Metal og kærligheden til den hårde metal lyser ud af Sniders formidable stemme fra allerførste strofe. “Lies Are a Business” er et dejligt hårdtslående åbningsnummer, men det er skæringer som efterfølgerne “Tomorrow’s No Concern” og “I Am the Hurricane”, der gør denne plade rigtig god. Tempo, riffs, soli og det hele sidder lige i mavesækken og Dees føromtalte stemme er bedre end nogensinde før. Den har efterhånden 63 år på bagen, men på samtlige af pladens tolv numre viser han alle andre i branchen, hvor skabet skal stå. Den kraftfulde, næsten råbende og, tør man sige, mere moderne måde at synge på klæder ham fantastisk godt. Ikke at der nogensinde var noget galt med hans mere glam-prægede stemme fra Twisted Sister-dagene, men på For the Love of Metal synger han simpelthen formidabelt.
Nogle af de stjerner, der har udlånt deres sangskrivningsevner til projektet, er Joel Grind (Toxic Holocaust), Alissa White-Gluz (Arch Enemy), Howard Jones (ex-Killswitch Engage), Mark Morton (Lamb of God) og Charlie Bellmore (Kingdom of Sorrow). Alle og enhver bør gøre sig selv den tjeneste at lytte til Mark Mortons bidrag “Mask” samt Alissa White-Gluzs duet med Snider på nummeret “Dead Hearts”. Uden at være en decideret ballade er sidstnævnte pladens absolut mest afdæmpede nummer – og ja, hun mestrer ikke bare et øresønderrivende growl men sandelig også en flot clean vokal.
Mastermind Jamey Jasta har produceret albummet, og det er han sluppet rigtig godt fra. Alle lydniveauer sidder lige i øjet og det generelle udtryk er sprødt, hårdtslående og utroligt svært ikke at skrue højere op for. Største bedrift fra Jastas side er dog den kraft og energi albummet oser af fra start til slut – især Dee Sniders kraftfulde stemme og musikkens buldrende aggressivitet komplimenterer hinanden perfekt!
We are gonna take it
Det kan siges ganske kort: For the Love of Metal er et fremragende album, der med sine velskrevne numre, catchy hooks, fede riffs, sublime energi samt en Dee Snider i bedre form end nogensinde før kan anbefales på det skammeligste herfra. Balancen mellem klassisk hard rock og moderne heavy er spot on, og hvem andre end Dee Snider har, hvad der skal til for at følge det til dørs?
Ord som mesterværk, nyklassiker og hvad ellers minder derom er måske lige en kende for voldsomme at bruge om albummet, men undertegnede tøver ikke med at kalde skiven for årets hidtil bedste inden for genren. Mon ikke vi støder ind i Dee Snider som en af kandidaterne, når der om fire måneders tid skal lægges arm om, hvem der har lavet årets album? Jeg er slet ikke i tvivl.
