Croisztans - Croi Ir Gne Liberi

Croi Ir Gne Liberi

Udkom

Type:Demo
Spilletid:32:48
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Croisztans består af musikere fra Island og Danmark, men "officielt" er bandet frihedskæmpere for det opdigtede østeuropæiske land, Croisztan. Alle sangene på denne demo er således sunget på et fiktivt sprog, der formentlig kun giver mening for bandet selv. Musikken er punk-rock (à la f.eks. The Clash) tilsat en god portion Balkan-agtig etno med harmonika og værtshusviser, som, man forestiller sig, de bliver sunget på en skummel russisk bar. Vi får også enkelte indslag af surferrock, polka og helt andre stilarter, men hovednerven i musikken er i mine ører punk.

Demoalbummet er særdeles velspillet og professionelt udført og er værd at tjekke ud for fans af f.eks. Kaizers Orkester – Croisztans har lidt af den samme skæve, fandenivoldske energi. Dog synes jeg, flere af numrene har en tendens til at være lidt ensformige, ligesom der generelt ikke er så meget harmonisk variation på albummet. Lidt færre musikalske gentagelser ville holde min opmærksomhed fanget hele albummet igennem. Som materialet er nu, kommer jeg ind imellem til at kede mig. Men jeg glæder mig til at høre, hvad bandet udvikler sig til.