Aarhusianske Crocell har altid været et interessant bekendtskab. Et band som på hver udgivelse lægger nye elementer til deres hårdtslående og brutale death - og nu også blackmetal. Bandets debut fra 2008 anmeldte vi til 7, mens forgængeren Come Forth Plague fik et 9 tal med på vejen. 

Nøjagtig som på Come Forth Plague er produktionen lige præcis, som den skal være. Prophet’s Breath er en massiv og betontung størrelse. Producer Jacob Olsen har ramt lyden af dengang deathmetal var the new shit, og nordmændene begyndte at rode med corpse paint og tændstikker. Med andre ord: Hårdslående ondskab, der rammer, som var du tønden til en fastelavnsfest. Ikke banebrydende og detaljeret innovation, men et velvoksent og kompakt udspil.

Hvor Come Forth Plague var mere deathmetal end black, er rollerne nu byttet om. Væk er thrash og semimelodiske indslag. Dette er blackend death med et dybt drive og med Asbjørn Steffensens vokal som musikkens omdrejningspunkt.

Brutal effektivitet

”Tyrant of Iron” er første nummer, og efter et indledende riff er vi i gang. Ikke så meget snik-snak. Men der er heldigvis også indlagt små pusterum undervejs, så man får en chance for at gispe efter vejret, før køllen svinger igen. Den semiakustiske ”Dead man’s Poem” giver lige mulighed for at komme op til overfladen, før ”Kingdom of Corruption” sparkes i gang - et af albummets bedste numre.

Generelt er Crocell bedst i de længere numre, hvor riff afløser riff og nummeret får lov til at udvikle sig. “Wolves” og “Temple of Grandeur" er glimrende eksempler på det. En lille knaldperle som den 2-3 minutter lange “Usurper” skal dog også fremhæves.  

Et nådesløst bombardement af riffs

Prophet’s Breath er en lang riffparade, men præcis som på Come Forth Plague er leadguitaren ikke en del af arsenalet, desværre. Men ellers er det svært at være mavesur og knotten anmelder, når resten af materialet er så overvældende. Albummet er muligvis ikke helt på højde med Come Forth Plague, men måske er jeg bare stadig en smule groggy efter alle kølleslagene?  

Crocell blev kåret som ”årets metaltalent” ved Danish Metal Awards i 2008. Men har for længst indløst prædikatet talent til at være en toneangivende faktor inden for dansk metal. Med bandets fjerde album kan udlandet forhåbentlig også snart få øjnene op for Crocells kvaliteter.