Dansk death metal med ambitioner - som indfries med mere
Vi har tilbage i 2009 anmeldt det århusianske death metal band Crocells debut. Den fik fik 7/10, og pæne ord med på vejen. Men også håb om, at det kunne blive endnu bedre. Siden har de udgivet The Wretched Eidola fra 2011, som ligeledes fik rigtig fine anmeldelser. Nu er de aktuelle med Come Forth Plague, og forventninger er i sagens natur i top.
Coveret er klassisk dødsmetal, når det er bedst. Et naturalistisk renæssancen maleri giver os et smugkig ned i helvede, hvor en crocell troner i sit rige. Forpinte sjæle betaler af på deres syndere, og forude venter kun pinsel, smerte og død... Sådan skal banen kridtes op, når vi snakker klassisk dødsmetal. Solidt coverarbejde af Odin Roar Uldall.
Crocell vandt i 2008 prisen som årets metaltalent ved Danish Metal Awards (DMeA), og med bandets tredje udgivelse skal talent nu omdannes til gennemført og solidt håndværk. Helst som et stykke rustfrit metal, som kan tåle tidens tand, og gerne som et album, der i fremtiden vil stå som en klassiker.
Efter blot ét minut i selskab med Crocell er paraderne nede. Det hér bliver rigtig godt. Produktion er knastør, instrumenter er perfekt afstemt og ny mand på vokal, Asbjörn Steffensen, blæser mig det sidste stykker ud over stolekanten.
Albummet er indspillet i Death Island Studio (i Nykøbing Mors) i samarbejde med producer Marco Angioni. Det har tydeligtvis været en god tur til Mors for alle involveret. Lyden er ren klassisk death metal: Rå, tung og ondskabsfuld – og pæn og storslået på de akustiske passager. Det lyder mere internationalt, end lokalt.
Generelt er tempoet både hurtigere og lyden mere brutal i forhold til de to tidligere udspil, og det virker som om, at Crocell har fundet et passende gear og en fast platform. Der er mange højdepunkter. "My Path of Heresy" kan fremhæves, for en gennemført sammensætning af melodisk dødsmetal og black metal, men her er tale om et heltstøbt og gennemført album, og ikke en samling enkeltstående numre, som der kan plukkes fra. Et album som både i første hug sætter scenen, og som samtidig vokser og bliver bedre i takt med gennemlytningerne.
Crocell referere selv til den klassiske death metal scene som inspiration, og fremhæver bands som Grave, Hypocrisy, Bloodbath ligesom Cannibal Corpse bliver nævnt. Det er fornemt selskab, men Crocell bidrage nu også til festlighederne. Det tredje udspil bygger naturligt videre på de to foregående, og Crocell forsætter den positive udvikling. Et gennemført og overlegent album.
Hvad er det nu forresten, at en Crocell egentlig er?
I 1600 tallet udgives en bog om påkaldelse af dæmoner og engle, kaldt Ars Goetia (bogen er også kendt under navnet Kong Salomos Mindre Nøgle eller Lemegeton). Her er der en en fortegnelse over 72 dæmoner, og en udførlig beskrivelse af hvordan de fremmanes til synlig manifestation. En crocell er den 49' af disse, og er en skikkelse som på mørk og mystisk vis har en særlig viden.
