Burning Point - The Ignitor

The Ignitor

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Burning Point er et 13 år gammelt power metal-band fra Oulu, Finland, og The Ignitor er deres femte album i fuld længde.

Mens jeg lyttede The Ignitor igennem, spekulerede jeg en hel del over genren – godt nok er der mange power metal-elementer, men det er bare slet ikke episk på nogen måde. Der er ikke så meget fokus på vokalen, hvilket er meget, meget synd, fordi forsanger Pete Ahonen flere steder i løbet af albummet viser, at han faktisk har en ret vild power metal-vokal, når han bare får lov til at give gas. Han kan komme meget højt op, men også den dybe og mere hæse vokal mestrer han (bla. i "Lost Tribe").

Sangene skiller sig ikke synderligt ud fra hinanden, og generelt synes jeg at The Ignitor er et ret uvarieret album. Burning Point spiller til gengæld meget på klichéerne – selvom der ikke er så meget dragonslayer over lyrikken, bruger bandet en helvedes masse episke keyboard-lyde. Det ender bare med at lyde mere som trianglen til en skolekoncert med de små klasser, og gør ikke noget godt for helheden. "Who-oh-oh"-mandekoret bliver også brugt flittigt, ligesom der sniger sig guitarsoloer ind på de underligste tidspunkter.

Forsanger Pete Ahonen er klart Burning Points stærke side, selvom musikerne også er ganske talentfulde. Dér hvor klichéerne mislykkes, gør han det godt igen med sin alligevel ret imponerende allround-vokal. Jeg tror desværre nemt, at Burning Point bliver væk i mængden af middelmådige, halvkendte power metal-bands, og det leder mig til min konklusion: Jeg synes egentlig bare, at Finland skal holde sig til folk metal – og så lade Sverige om power metallen, det ved de bedst hvordan skal gøres.

Trackliste 1. Eternal Flame 2. In The Fire's Of Myself - Made Hell 3. In the Night 4. The Ignitor 5. Silent Scream 6. Heaven Is Hell 7. Loosing Sleep 8. Demon Inside of You 9. Everdream 10. Lost Tribe 11. Holier Than Thou