Boil - aXiom

aXiom

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Alternativ metal
Spilletid:49.02
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jyderne kan også!

Boil er endnu et dansk band, denne gang fra Aarhus. Da jeg lyttede aXiom, der er deres andet album, igennem, var jeg ikke klar over deres nationalitet, og jeg blev ærligt talt en smule overvældet, da jeg fandt ud af at de er danske. For hold da kæft, hvor er der meget fedt musik på den danske metalscene efterhånden!

Om end Boil ikke er gennemført metal, balancerer de på den famøse linje mellem progressiv rock og –metal, og inddrager elementer fra utallige andre genrer – i enkelte numre er de en smule poppede, mens andre af sangene på aXiom er mere ovre i noget, der minder om metalcore. Boil har en utrolig evne til at inddrage de mest forskellige elementer, sætte dem sammen, og lave personlig, meget lidt kliché-agtig musik. Hele vejen gennem albummet er der lagt fokus på at gøre musikken – og især omkvædene – fængende, uden at miste rødderne i metallen, og det giver et ganske upåklageligt resultat. Der bliver benyttet ren vokal gennem hele albummet, og det bidrager til albummets rock-del – men jeg er virkelig, virkelig vild med vokalen, fordi den er så alsidig og fungerer lige godt i de hårdere numre, som i de mere stille.

Boils aXiom er et stærk udspil, og i mine øjne er det betydeligt bedre og mere gennemført, end deres debutalbum fra 2007 var – dermed ikke sagt, at det ikke var godt. Albummet indeholder 12 sange, hvor Boil demonstrerer deres evne til at gå balancegang mellem pop, rock og metal, og smide en ordentlig røvfuld progressive elementer oveni – og det er virkelig vellykket. Hele aXiom kan findes på Spotify.

Trackliste: 01. Sphere 02. At the Center of Rage 03. Sever the Tie 04. Moth to the Flame 05. Blink of an Eye 06. Darkest 07. Equilibrium 08. Heretic Martyr 09. Vindication 10. Ashes 11. Sunbound 12. Almost a Legend

Tilføj kommentar