Black Swamp Water spiller koncert i Rampelys, Silkeborg .
Black Swamp Water - Chapter One

Chapter One

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kan man rocke i læderjakke og waders? En håndfuld silkeborgensiske herrer forsøger i hvert fald med deres sumpede sydstatsrock

Der er ugler i mosen

Den danske rockscene ruller af sted, og med på vognen er midtjyske Black Swamp Water, der efter 5 band-år endelig melder sig klar med debutfuldlængden Chapter One. Dette musikalske kapitel er kreeret af en flok erfarne gutter, hvoraf trommetæsker Kim Langkjær Jensen må siges at være den mest prominente. Lyder navnet bekendt? Tja, Jensen er en gammel kending i rock- og metalmiljøet og har bl.a. fortid i nationalklenodierne Illdisposed og Dawn of Demise. 

Tung sydstatsrock fra hjemlige kanter

Der er fuld energi fra første sekund, og sumpdrengene serverer en yderst selvsikker og solid lyd, der hurtigt fanger min opmærksomhed. Der bliver kastet beskidte guitarriffs til højre og venstre, stemningen er tilbagelænet, og Jensen pryder pladen med en god gang groovy trommespil. Der er ingen tvivl om, at disse herrer sigter efter hardrock-målet, og det har de skam ramt meget godt.

Herudover bærer pladen stærkt præg af en amerikansk sydstatsstemning med klassisk rock ’n’ roll i højsædet og finurlige blues- og countryelementer gemt hist og her. Man kan fornemme en bred inspiration helt fra 70’erne til 90’erne, hvor især Black Sabbath, Corrosion of Conformity, Down og Zakk Wylde tager førertrøjen.

”Det lyder da meget godt”, tænker du nok ved dig selv. Og ja, det gør det også et godt stykke hen ad vejen, men alt for ofte mangler der noget helt basalt, men meget vitalt: autenticitet og attitude. Vil man spille hard rock, skal man gå all in – på alle numre! – og det synes jeg ikke, sortesumpen gør.

Jeg tror simpelthen ikke på alle historierne i dette kapitel, og jeg ærgrer mig over, at gutterne kører den alt for sikre stil. De griber ikke de chancer, de får, og de udfordrer hverken genre, struktur, instrumenter eller egne evner. Det er en skam, for selvom det hele spiller og lyder ganske fint, bliver det altså en kende anonymt, og jeg sidder med følelsen af, at jeg har hørt det hele før.

Med til dette problem er også, at vokalen ofte bliver overhalet indenom af instrumenterne. Forstå mig ret, vokalen er fin og veludført, men stedvis mangler den altså en god portion gennemslagskraft – fx på ”Leave Nothing Behind” og ”World on Fire”. Her mangler især omkvædene lige det sidste skud power, før de fanger mig. Jeg må dog også nævne, at vokalen på visse andre numre sidder lige i skabet – fx på ”Into the Fire”, som jeg i øvrigt mener, er skivens stærkeste spiller. Her kan man føle vokalen, og jeg tror på hvert et ord, vokalist Bjørn Bølling Nyholm fremmaner.

Slutteligt er der – trods den sikre stil – en rigtig fin variation i midtjydernes energiniveau og stemningsetablering. Vi får bl.a. et par stille, stripped down rock-numre med ”The Only Road” og ”Run”; der serveres klassisk hård rock med ”World on Fire” og ”Efuckingnough”; og der smages på metalmusikken med det udmærkede nummer ”Harmless” og det mere kedelige ”Black Swamp Water”.

Lige ved og næsten…

Nostalgiklokken ringer, når Black Swamp Water smides på anlægget, humøret er højt, og musikken er letfordøjelig. Det er bestemt en behagelig plade at lytte til, men som vi også påpegede det ifm. bandets ep, bliver man desværre hurtig mæt, og der mangler simpelthen nogle overraskelser og musikalske signaturer. Derfor ender jeg med at sende 6 – næsten 7 – sorte sumpkranier til Silkeborg.

Tracklist

  1. Leave Nothing Behind
  2. Harmless
  3. World On Fire
  4. Interlude
  5. Into The Fire
  6. Black Swamp Water
  7. Life Is Pain
  8. The Only Road
  9. Efuckingnough
  10. Run
  11. Let It Go

Tilføj kommentar