Belphegor - Bondage Goat Zombie

Bondage Goat Zombie

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Death metal
Spilletid:38:55
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hellmuth og Co. er tilbage med mere hyperblastende pestsort død og ødelæggelse, bandet har holdt en fin standard siden deres gennembrud "Lucifer Incestus" og denne skive gør ikke noget for at ødelægge denne udvikling.

Pladen med den sjældent dumme titel indeholder alle de elementer der har gjort bandet til en konstant i Death/Black miljøet, der varieres stadig mellem iskoldt Black Metal a'la Marduk og slæbende og tung død i Morbid Angel klassen. Musikalsk skal man derfor ikke forvente den store overraskelse, men holdt du af plader som de sidste tre skulle du ikke blive efterladt utilfreds med denne. Af numre der stikker frem af mængden kan nævnes den staccato drevne "Justine; Soaked in Blood", der som titlen foreslår handler om den berømte franske sadomasochist Marquis De Sade’s perverse fortællinger. "Sexdictator Lucifer" (hvor fanden får de det fra?) er endnu en mere slæbende sag med tyske tekster lidt i samme boldgade som "Bluhtsturm Erotika" fra "Pestapoklypse VI" pladen, med dens dystre og makabre udstråling. Men ellers er det den åbenlyst Nile inspirerede "Chronicles of Crime" der tager pladsen som bedste sang på pladen, med dens fede orientalske riffs der blæses af sted med orkanstyrke 666.

Så endnu et godt produkt fra den østrigske straffekommando, men der er dog stadig et godt stykke op til bandets ypperste værk "Lucifer Incestus".