Da Atheist udgav denne debut tilbage i 1988 var dødsmetal genren ny, frisk og ret så vital, og det samme kan man sige om dette album der høstede hæder og ære i ét væk. For gik man og troede at dødsmetal musikere var en samling talentløse bonderøve, var/og er denne kult klassiker et træfsikkert modbevis. Sammen med blandt andre Death, Cynic og Pestilence fik Atheist dannet skole for et hav af andre bands, hvor virtuositet og halsbrækkende temposkift gik hånd i hånd med evnen til at kreere flotte og komplekse melodier. Jeg husker stadig da jeg i sin tid købte "Piece Of Time" (grundet det fede cover) i Hundige storcenter, og det efterfølgende chok jeg fik da den røg på anlægget. Jovist, sådan en samling kringlede numre havde jeg sgu ikke hørt før, og jeg var i øvrigt knapt røget med på dødsvognen på det tidspunkt. Så sandt at sige tog det mig noget tid før jeg blev fortrolig med det labyrintagtige lydbillede, men efter noget tid faldt skiven på plads. Det er nok en historie mange kan nikke genkendende til, når man snakker det første møde med Atheist. Under alle omstændigheder er det i hvert fald en fordel ikke at være snæversynet og med ørerne plantet i røven, dermed dog ikke sagt at man er total mongol hvis man ikke trigger på Atheist, for jeg kan godt forstå, at materialet kan være noget af en kamel at sluge. Er man derimod inkarneret fan af Death og stort savner Chuck Schuldiner, bliver man simpelthen nødt til at eje dette album, da det indenfor sit felt stadig står som en lysende klar metal klassiker.