The Answer - Everyday Demons

Everyday Demons

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Rock
Spilletid:46:05
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Tag en knivspids Cream, to deciliter AC/DC og 200 gram Led Zeppelin, tilsæt derefter en god del af The Black Crowes og så har du nogenlunde opskriften på hvordan The Answer lyder. Der er med andre ord tale om klassik rock med stort K, hvilket da også har udmøntet sig i en del opmærksomhed, bl.a. gennem opvarmningstjansen for AC/DC på deres seneste verdensturne. At stå på skuldrene af førnævnte giganter er både en fordel og en ulempe for The Answer. På den ene side går man jo aldrig helt galt i byen ved at have en stærk klassisk rock sound. Det swinger godt og er nemt at forholde sig til som lytter. På den anden side er det til gengæld pokkers svært at måle sig med disse bands og her har The Answer et problem. Man savner simpelthen den ingrediens der gør The Answer til noget særlig, det der kan gøre at de skiller sig ud. Det er dog langt fra en dårlig plade de gæve Nordirere har begået og fans af klassisk rock vil med garanti elske den. Der er en god vibe i numrene der henleder tankerne på rockfestivaler, solskin og fadøl, hvor jeg er sikker på numrene ville gøre sig rigtig godt. Men på plade er musikken lidt som at spise kager fra supermarkedet, man kender opskriften og man ved hvad man får, men den helt store smagsoplevelse bliver det aldrig.

Tilføj kommentar