AnoxiA - Melanchollision

Melanchollision

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:42:36
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Med bandets lovende promo in mente var det med stor forventning at jeg lagde bandets debut i skuffen, men desværre var det lidt af en skuffelse da musikken spillede. Ikke at bandet har lavet om på musikken og måske netop derfor er det lidt af en mager affære vi har med at gøre her. De tre numre fra før omtalte promo er nemlig de helt samme optagelser, som ikke ligefrem kunne prale af en god lyd. De syv nye numre kan nemlig ikke helt leve op til standarden af disse tre numre, hvilket er ærgerligt da promoen lød lovende i mine ører. Stilen har bandet stadig holdt med en blanding af melankoli og aggression, men desværre har de nye numre med at blive lidt anonyme i forhold til et pragt nummer som "From Her Eyes". En positiv ting er at man dog har forbedret sig musikalsk og virker en del tightere end før, men desværre hjælper det ikke meget på den lidt slatne sangskrivning. Den største skuffelse for mig er nok på grund af produktionen, som ikke kan måle sig med andre bands der kommer frem i dag. Lyden er som et fem år gammelt demo, hvilket ikke lige høster særligt mange point hos undertegnede, da sangene fortjener bedre. Til sidst vil jeg lige brokke mig over at man har valgt at inkludere et nummer fra bandets Frank Og Rødderne dage, nummeret er godt nok blevet nyindspillet, men sangen stinker stadig langt væk af bumser og højskole. En lidt skuffende debut når man ved at det hele kunne være meget bedre, men man har jo lov at håbe på at der på den næste plade vil være en del forbedring at mærke.

Tilføj kommentar