DETEKTOREN
afmagt - den sidste kamp taber du alene

den sidste kamp taber du alene

Udkom

Type:EP
Genrer:Hardcore, Punk
Antal numre:5

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kampen er først lige begyndt!

Nyt fra K-Town

Lille Danmark har fået mange tæsk gennem årene, og nu er København-baserede afmagt klar til at give os blodtud igen. Kvartetten blev dannet så sent som sidste år, og allerede i oktober lå deres debut-EP, den sidste kamp taber du alene, klar. De fire pessimistiske herrer bag kan skrive Hexis, No Fealty og svenske Iron på CV’et, så der er lagt i kakkelovnen til en hidsig hardcore-kamp!

Total fucking afmagt

EP’en er en lille sejlivet sag med fem tracks, der – som forventet – er hurtigt spillet og hurtigt overstået. Tempoet er skruet helt derop, hvor man bliver forpustet, og otte minutters spilletid er alt, hvad gutterne har at rutte med. Mere behøver de egentlig heller ikke. Fra første nummer hives vi ind i et nedtrykt, nærværende og sønderrivende univers, der emmer af autenticitet og nerve. Der spilles hårdt på de sølle instrumenter, og vokalen har en tilpas råhed, der gør mig pissegal – præcis som hardcore skal! Den magtesløse stemning går klart igennem og forstærkes tifoldigt af den møgbeskidte produktion, hvor der er skåret helt ind til benet og ikke forsøgt at pynte. Den værste vold, der kan begås mod hardcore punk, er selvsagt overproduktion, og det kan vi bl.a. takke K-Town-koryfæet Lasse Ballade (Ballade Studios) for at afvæbne.

Frontmand Morten synger – well, råber – på dansk, og det er som udgangspunkt et stort plus i bogen; det danske sprog har en ufrivillig grimhed og kant, der klæder hardcore. Dette høres fx i ”håbets sidste bastion”, der indledes med de skærende ord ”holder fast / til neglene skriger” – et godt billede på pladens ubehageligheder. Trods små lyriske guldkorn er tekstskrivningen dog generelt præget af klichéer, og jammeren bliver en tand for forudsigelig. Ak og ve, der må være andet end depression og selvmord, der kan generere musik. Bryd rammerne, venner!

Når alt kommer til alt, er den sidste kamp taber du alene en særdeles godkendt debut, der – i første tag – rammer hårdt som en knytnæve. Dog mister den hurtigt slagkraft, og bliver i længden ret ensformig. Der mangler simpelthen noget spræl og genkendelighed, der forhindrer, at afmagt bliver en kopi af en kopi af en kopi…

Tracklist

  1. sidste udvej
  2. det yderste mørke
  3. svarta sträck
  4. håbets sidste bastion
  5. forrådt

Tilføj kommentar