DETEKTOREN
Aeon Zen - Enigma

Enigma

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Prog rock
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Fokuseret og alsidig progressiv metal

Britiske Aeon Zen var oprindeligt et et-mandsband, og på de to første udgivelser var det multiinstrumentalisten Rich Hinks, der stod for alt. På dette album har Hinks dog allieret sig med en håndfuld andre musikere og udvidet Aeon Zen til et rigtigt band.

Stilen er progressiv metal, der for det meste ligger i den melodiske ende med bløde vers og masser af melodiske klaver-og-volal-baserede mellemstykker og trækker på inspiration fra progressive rockbands så som Gentle Giant, Genesis og Yes. Og selvom disse blødere elementer måske ikke lige appellerer til alle metalhoveder, så synes jeg faktisk, at det melodiske element fungerer fint på denne skive. De blødere elementer står også i fin kontrast til de tunge nedstemte metalguitarer, man blandt andet hører i numre som 'Turned to Ash', 'Still Human' og 'Downfall', hvor der veksles mellem tunge, men finurlige, grooves og melodiske stykker.

I forbindelse med skivens tungere væsen skal nummeret 'Divinity' nævnes. Hvor albummet i sin helhed er et mere melodiøst progressivt metal-album, der hælder til den progressive rock, så er 'Divinity' ikke mindre end et tech death metal-nummer med elementer fra melodeath (der veksles ligefrem mellem growls og ren vokal her) og power metal. Selvom jeg er stor fan af progressiv rock og progressiv metal, og der er masser af positive elementer albummet igennem, så fænger de fleste numre på skiven i deres helhed mig ikke, men 'Divinity' er der fandeme knald på. Jeg håber næsten, at det progressive death/power metal-nummer er et tegn på Aeon Zens fremtidige stil.

I det store hele er der tale om et udmærket album, der både er fokuseret og alsidigt, men som aldrig helt rigtigt fænger, for man har lyttet det igennem en del gange, selvom musikken er meget dynamisk sat sammen. Alligevel er det værd at lytte til simpelthen på grund af det høje niveau, som briterne lægger for dagen, og så skal Aeon Zen da også have ros for deres originalitet.

Trackliste: 1. Enter The Enigma 2. Artificial Soul 3. Divinity 4. Seven Hills 5. Warning 6. Turned To Ash 7. Still Human 8. Eternal Snow 9. Downfall 10. Survival (Bonus Track) 11. Time Divine 2.0 (Bonus Track)

Hør skivens hårdeste nummer Divinity her:

Tilføj kommentar