9mm - Volle Kraft Voraus

Volle Kraft Voraus

· Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tysk lalleglad schlager-metal, og oven i købet velspillet

Vi kender alle de der lalleglade bands, som virker useriøse (og er det ogse til tider). Dog spiller de ganske fint, men useriøsiteten tager til tider over. Et af disse er tyske 9mm, som på trods af dette har rigtig stor success i deres hjemland, Tyskland. De har eksisteret i ret mange år, og har udgivet en del albums. Det seneste er Volle Kraft Voraus, og er overvejende positivt.

Albummet starter meget hurtigt og brat, med en meget lille intro. Man introduceres med et ganske fint riff, og så kommer stemmen. Den er råbende og hæs, og så tales der tysk. Lige fra start passer vokalen slet ikke ind i den lidt lalleglade musik, og får det bare til at lyde mærkeligt. På andet nummer er det i samme dur, men her bruges flerstemme koret mere. Det giver lidt ekstra, for så har forsangeren ikke så lang tid at ødelægge musikken i. Sangen er forholdsvis simpelt bygget op, men den kan alligevel stadig nydes. På fjerde nummer er vi lide mere nede i fart, og her begynder stemmen rent faktisk at passe ind. Sangen er stadig simpelt opbygget, men det er guitaristens arbejde ikke. Det virker nærmest som en stor solo, hvor der synges imellem mens trommerne er i baggrunden. Gennem hele albummet fortsætter det sådan. Ganske fint guitarspil, som minder mig lidt om Motorhead (uden at de kan sammenlignes på nogen måde), et meget solidt trommespil, og en stemme der ikke rigtig passer ind, udover i de stille sange. Det bliver dog lidt ensformet, og kvaliteten fader lidt.

Volle Kraft Veraus er et okay album. Det har de elementer et godt album skal have, men så heller ikke mere. Det hele er ganske velspillet, men jeg synes ikke rigtig jeg ser noget nyt, og så passer vokalen overhovedet ikke til. På den positive side er sangene ret catchy, pg har alligevel noget melodi. Det der underholder mig mest, er dog det ærketyske udtryk de har på musikken. Man fornemmer næsten noget lalleglad tysk schlager-metal over det, hvilket de får fremstillet ret sjovt.

Trackliste 1. Geh mir aus den Augen 2. Jetzt feiern wir mit Freunden 3. Volle Kraft Voraus 4. Libertad o Muerte 5. Nacht der Werwölfe 6. Mainstream 7. Dem Freund die Hand - Dem Feind die Stirn 8. Im Namen des Herrn 9. Meine Kinder 10. Popstars 2015 11. Ich will hier raus 12. Ich will hier raus

Geh mir aus den Augen er albummets første nummer. Musikvideoen siger nok noget om formålet med musikken.

Tilføj kommentar